Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Ti gode råd hvis du vil arbejde proaktivt med medierne

gæst

Ti gode råd hvis du vil arbejde proaktivt med medierne

Ud over de ti råd findes der yderligere ét, som er vigtigere end de øvrige tilsammen. Brug din sunde fornuft!

  1. Send ikke pressemeddelelser til alt og alle
  2. Forsøg aldrig at sælge den samme historie til flere journalister på én gang
  3. Lyv aldrig
  4. Læs dine aviser hver dag - og følg med i mediebilledet
  5. Nævn din virksomhed så lidt som overhovedet muligt
  6. Ring altid tilbage til en journalist
  7. Tegn abonnement på Journalisten
  8. Find de mediesikre i din organisation
  9. Ret kun faktuelle fejl
  10. Glem den "indre ingeniør"

1. Send ikke pressemeddelelser til alt og alle

Pressemeddelelser er en nem og effektiv måde at komme i kontakt med journalister på. Kun når det drejer sig om politikere og fondsbørsmeddelelser, er påvirkningen stærk. Her anvendes pressemeddelelsen til at sende et klart og entydigt budskab til medierne. Desværre er det oftest sådan, at en almindelig pressemeddelelse sjældent bliver en historie i avisen. Eller i det hele taget bliver bragt.

Pressemeddelelsen er blevet dømt ude mange gange. Men den lever alligevel i bedste velgående. Nogle gange i en mere ydmyg rolle, hvor den faktisk bidrager til at holde bedre styr på ukomfortable nyheder, som man helst ikke vil have frem. Pressemeddelelsen kan således bruges, når der ikke skal omtales noget som helst.

Sørg for at gøre det modsatte af den gængse tankegang med hensyn til mediebearbejdning med solohistorier. For når alle har historien, er der ingen, der gider skrive om den.

Pressemeddelelsen kan også fungere som nyhedsmail, der skal tjene til at fastholde og udvide kendskabet til ens virksomhed hos mange andre interessenter end lige netop pressen.

Traditionelle pressemeddelelser havner næsten altid i papirkurven - journalister bliver "spammet" med dem. I stedet vil de have solohistorier, historier som ikke alle de andre journalister får. Derfor kan det være en god ide at opdele en større nyhed i en række mindre historier, som bliver formidlet til journalisterne i passende lunser.

Alle gode tricks om at skrive klart gælder også i forbindelse med pressemeddelelsen. Det er nødvendigt, at der er få hovedbudskaber i historien, og vær villig til at forenkle budskabet. Husk at læserne/seerne ikke nødvendigvis har de samme forudsætninger som dig.

Alt for ofte har fagfolk en tilbøjelighed til at stive selvtilliden af med særlige ord eller forkortelser, som alle inden for faget kender. Men for journalisten, som oftest står uden for fagmiljøet, bliver teksten svær at læse, og han vil hurtigt miste interessen.

Når der skal skrives, gælder der nogle få tommelfingerregler:
* Brug korte sætninger
* Undgå bisætninger
* Skriv korte sætninger, som ikke kan misforstås og som er uden for mange forbehold
Gode råd til skrivningen bliver behandlet uddybende i bogen.

2. Forsøg aldrig at sælge den samme historie til flere journalister på én gang

Det kan du sagtens, men så lykkes det kun den ene gang. Historien skal vinkles, så den passer til mediet og den enkelte journalist.

Solohistorie er det magiske ord, som kan være med til at styrke interessen. Men det skal være en historie, der har faglig substans. En pressemeddelelse eller et forslag til et interview, hvor direktøren for en virksomhed fortæller om fremstillingsprocessen for et bestemt produkt, vil næppe lande på forsiden af Politiken eller en anden større avis. Medmindre historien har en skæv vinkel.

Du skal komme med en skræddersyet nyhed. En nyhed som passer til journalistens fagområder. Sandsynligvis ved journalisten ikke lige så meget som dig om din virksomhed eller et givet område, men erfaringen er stor, og de ved godt, hvad det handler om. Respekter derfor altid journalistens arbejde - også selvom der sker fejl. Det gør der. Hele tiden.

3. Lyv aldrig

Det siger sig selv. På et eller andet tidspunkt vil du blive grebet i løgnen, og så er troværdigheden tabt. Men i forbindelse med PR og kommunikation er det nødvendigt at iscenesætte historierne på en måde, der kan understøtte markedsføringen.

4. Læs dine aviser hver dag - og følg med i mediebilledet

Et utal af virksomheder lever af at tilbyde presseklip, så man lige akkurat får de mest interessante ting, der passer dig og din virksomhed. Men det er ikke nok. Du skal selv læse avisen.

Den gode avislæser, der lever tæt med medierne, læser altid først "bylinen". Hvem har skrevet artiklen? Alle aviser har en opdeling i forskellige redaktioner, og under hver enkelt redaktion kan der være yderligere opdelinger. I yderste led sidder den enkelte journalist med ansvar for et nærmere afgrænset område.

Ved at læse avisen selv får du et klart billede af, hvem der er den rigtige at kontakte, hvis du har et forslag til en historie. Det nytter ikke bare at sende en pressemeddelelse til redaktionen og krydse fingre for, at det hele går af sig selv. Det gør det sjældent.

5. Nævn din virksomhed så lidt som overhovedet muligt

Der er ikke noget værre end selvros. Det får enhver redaktionssekretær til at trykke på "delete"-knappen. Skriv altid en neutral pressemeddelelse, som er udformet med udgangspunkt i nyhedskriterierne (se senere). Din virksomhed skal nævnes maksimalt én gang.

Læseren er ikke dum, men ved godt, at du er afsender af pressemeddelelsen, og at der udelukkende er gode budskaber for dig. Der er intet kritisk. Udsæt derfor også din pressemeddelelse for "konkurrenttesten" - hvad ville du selv sige til den, hvis det var din nærmeste konkurrent, der havde skrevet den? Og hvordan vil kunderne læse pressemeddelelsen?

6. Ring altid tilbage til en journalist

Tidspresset for journalisten er stort, og derfor er der brug for et hurtigt svar fra dig. Der kan opstå en situation, hvor du ikke kan komme med et klart svar her og nu. Det kan være, fordi du ikke er sikker på de oplysninger, som journalisten har brug for. Eller at du er usikker på budskabet. Men vær altid til stede for journalisterne.

Det er ikke tilfældigt, at flere topledere altid er til at komme i kontakt med for journalister. Selvom du ringer tilbage til journalisten straks efter, kan der være optaget. Så er vedkommende i gang med at ringe til den næste kilde på listen, og så kan en god mediemulighed være tabt på gulvet.

Tænk på journalisten på samme måde som dine kunder. Vil du lade din største kunde vente, til du har tid til at ringe tilbage?
Ny underside

7. Tegn abonnement på Journalisten

Dansk Journalistforbud udgiver fagbladet Journalisten. Det udkommer tyve gange om året og indeholder en masse faglige artikler, som har interesse for journalister og andre, der arbejder med kommunikation. Det giver en god fornemmelse for, hvordan journalister tænker, og hvad der foregår lige nu i medierne.

Hvis der er tunge sager i stil med Muhammed-krisen, kan der hentes værdifuld information til, hvordan processen har været, og hvad der foregår i kulisserne. Der vil naturligvis også være meget fagligt stof i lighed med alle andre fagforeningsblade.

8. Find de mediesikre i din organisation

Nogle mennesker kan bare det med medierne. De forstår at fatte sig i korthed. Korte sætninger og klare budskaber. Andre falder i professorfælden og kommer med en masse udredninger og forklaringer for at nå frem til et enkelt budskab.

En journalist ønsker et klart budskab. Lige til at skrive ned på blokken eller brænde af i et tv-interview. Derfor synes nogen, at der bliver klippet for meget i tv-interview, men journalisten er interesseret i substansen. Ikke i at få alle mellemregningerne med.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gå på kompromis, så det ikke er supereksperten i organisationen, der skal udtale sig til medierne. En ekspert, der har styr på alle detaljer, vil være super god i forbindelse med et ph.d.-forsvar, men når det gælder om at få budskaberne skåret klart til, så andre kan forstå dem, kan det være nødvendigt at vælge en anden i organisationen. Også selvom det betyder, at det ikke er eksperten.

9. Ret kun faktuelle fejl

"Må vi se det, inden du trykker det?" Sådan lyder det ofte, når der er gennemført et interview. Det er forskelligt, hvad journalisten svarer. Mange vil afvise det på forhånd. Andre er mere villige til at lade kilderne gennemlæse det. Især når stoffet er kompliceret, eller hvis journalisten ikke er kendt med stofområdet, kan det være en god ide for begge parter, at der bliver en mulighed for at finde fejl. Meget af det er et spørgsmål om tillid.

Hvis journalisten tilbyder dig at gennemlæse artiklen på forhånd, må det kun være de mest graverende ting, du justerer.

10. Glem den "indre ingeniør"

Intet ondt ord om ingeniører, men deres faglighed ligger i, at tingene er gjort rigtigt, og der ikke er småfejl. En lille fejl i en brokonstruktion kan få fatale følger. Det kan en fejl i en avisartikel sjældent. Lad som nævnt derfor være med at rette småfejl eller komme med forslag til alternative formuleringer. Du skal holde dig til det faktuelle.

Procenttallet 87,56 % duer ikke til en avisoverskrift. "Ni ud af ti" eller "knap 90 %" er meget bedre formuleringer. Naturligvis afhænger det af historien, men generelt skal man ikke forlede sig til talmæssige detaljer.


Sidst opdateret: 05-06-2011

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her