IVÆRKSÆTTERHOTLINE
Få den hjælp du søger
Læs mere
Tlf. 7013 0313 (Hverdage 8.00-20.00)
Skriv en mail med dit spørgsmål
Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:

Send en mail til hotlinen:

Kom først i køen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Bloggen

10 gode råd til at lave den perfekte webbutik

Det er helt afgørende for din virksomheds succes på nettet, at du formår at få dine besøg på hjemmesiden konverteret til kunder i din butik.

Her er din webbutik omdrejningspunktet. Jeg præsenterer her 10 af de bedste råd til, hvordan du skaber en velfungerende webshop.


1. Gør det nemt for kunden

Når jeg kommer ind på din hjemmeside, så skal jeg lynhurtigt kunne forstå, hvad du tilbyder og hvordan jeg får fat i det.

Faktisk siger man, at du kun har 10 sekunder til at overbevise mig om, at jeg skal blive hængende på din side før jeg er ude igen.

Derfor er det vigtigt, at dine centrale budskaber til mig (dit formål med siden) står klart frem på forsiden (eller landing sitet). Du skal vise mig vejen til målet.

Et godt eksempel er det danske tøjfirma Miinto.dk. Deres forside har en klar stil med meget lidt tekst og fokus på målet (at sælge tøj). Der er forskellige indgange til produktet (man kan både vælge ud fra type, brand, anbefalinger og søgning).

 

2. Skab et lækkert design

Vi kender det alle sammen. Hvis produktet er præsenteret indbydende og lækkert, så gør det en verden til forskel.

Sørg for, at produkterne er præsenteret indbydende og fremhæv de produkter, som du gerne vil have kunden til at se.

Lav eksempelvis forskellige størrelser på produktbillederne, brug forskellige typer af skrift og vigtigst af alt brug profesionelle indbydende billeder af dine produkter. Aarstiderne er god til dette.

Lær, hvordan du laver et lækkert design og godt indhold på din hjemmeside:

Tilmeld dig IVÆKSTs kursusudbud

 

3. Vejen i mål skal gå smertefrit

Det er simpelthen så ærgerligt, hvis du har et fremragende produkt, som er præsenteret flot og som kunderne gerne vil købe, men du mister kunderne på vej igennem købsprocessen (også kaldet ”tragten”). Faktisk bliver hvert tredje online indkøb i Danmark afbrudt midt i processen. Derfor er det vigtigt, at du har en velfungerende købsprocess, som kan guide kunden let igennem.

Sørg eksempelvis for at have en funktion på siden som gemmer kundens oplysninger i tilfælde af, at noget går galt i processen (kunden lukker browseren ved uheld, det tager for lang tid, etc.) På den måde kan kunden hurtigt vende tilbage til det sted, hvor købet blev afbrudt. Designet skal lede vejen ved at gøre det simpelt og logisk at finde vej igennem webbutikken.

 

4. Indsaml kundeudtalelser

Ingen kan give dig en bedre troværdighed blandt nye kunder end dine gamle kunder. Hvis du placerer positive udtalelser om din virksomhed fra tidligere kunder på siden, så skaber du en tryghed hos de besøgende om, at du leverer et seriøst produkt og en ordentlig service.

Det er aller bedst, hvis du kan bruge et eksternt vurderingssite (fx pricerunner), så brugerne kan få et generelt indtryk af, hvordan andre har opfattet din service. Et godt eksempel her er wupti.com , som har placeret kundevurderingen i bunden af forsiden under produktlisten:

5. Giv kunden muligheder

Sørg for at der er flere måder at finde de enkelte produkter på og giv kunden så mange forskellige betalings- / bestillingsmuligheder, som det er muligt for dig at vedligholde.

 

6. Skab en fantastisk kundeservice

Kunden har selvfølgelig altid ret, og på internettet gælder dette endnu mere. Én utilfreds kunde kan skrive en dårlig anmeldelse / klage, som kommer frem øverst oppe på Google hver gang nogen søger på din butik.

Derfor sørg for at give kunderne en ekstraordinær behandling. Giv fx pengene tilbage med det samme, hvis nogen er  utilfreds med dit produkt / service.

 

7. Skab gode muligheder for mersalg

Når dine kunder overvejer at købe et af dine produkter, så er der ikke så lang vej til at de også er interesserede i flere produkter. En metode du kan bruge, er at få dine kunder til at sige "ja tak" til at modtage dit nyhedsbrev. På den måde kan du forhåbentlig få kunderne interesserede i andre produkter på længere sigt.

Men hvorfor ikke prøve at sælge lidt ekstra til kunderne, mens de er på dit site (du ved jo aldrig, hvornår eller om de vender tilbage). Et godt eksempel her er saxo.dk, som under hver af deres produkter (de sælger bøger) kommer med forslag til lignende bøger, der kunne have interesse for den specifikke kunde: 

Andre lignende intiativer er toplister, hvor du præsenterer "mest populære" produkter for kunden. Det kan gøres nemt og simpelt ved hjælp af computerprogrammer, og du kender helt sikkert flere forskellige andre løsninger (fx fra Amazon.com).

 

8. Gør din webbutik nem at finde

Synlighed er altafgørende på nettet. En nem og simpel webadresse til din webbutik er selvfølgelig en stor fordel, når kunderne skal finde dig.

Det vigtigste er imidlertid, at din webbutik kan blive fundet på Google. Her er online markedsføring med Google Adwords et rigtig godt værktøj.

 

9. Sørg for at sikkerheden er i orden

Det lyder selvindlysende og trivielt. Men det er det ikke. En undersøgelse tidligere i år viser, at hver anden danske webshop har alvorlige sikkerhedsfejl. Og det står værst til blandt små webshops.

Derfor bliver du nød til at bruge lidt ressourcer på at få sikret, at din webshop overholder sikkerhedsstandarterne. Ellers kan både du og kunderne miste mange penge. Jeg vil anbefale, at du bruger en stor professionel leverandør til din webshop for at være på den sikre side. Samtidig er det vigtigt, at du bruger et webshop-program som kan integreres med dine administrative systemer, bl.a. regnskabsføring. Det er både sikrere og sparer dig tid og penge.

 

10. Test, test, test

Selvom du føler, at alt kører som smurt i din webbutik og at konverteringstragten fungerer, så skal du fortsætte med at teste og evaluere indholdet. Google analytics er et godt redskab, som du kan bruge til at analysere traffiken på din webbutik.

Hvis du har mange besøgende på din hjemmeside, så kan du med fordel lave ”A/B tests”, hvor du viser nogle af de besøgende version A af siden og andre brugere version B. På den måde kan du nemt og overskueligt få et billede af, hvilke elementer (fx en bestemt overskrift eller et særligt billede) som får flest brugere til at klikke på et link eller købe et produkt.

Der er uanede muligheder for at optimere din webbutik, så test alt, hvad du magter. Det betaler sig tilbage tifold i længden.

 

Søger du mere viden?

Hold løbende øje med IVÆKSTs kurser:

Se IVÆKSTs kursusudbud her

Del indlægget med venner og kollegaer

KOMMENTER PÅ Google+

Henter kommentarer ...

Blog ekspert

Sekretariatschef

IVÆKST

Peter Kofler har mange års erfaring både som selvstændig erhvervsdrivende og som rådgiver for små og store virksomheder i Danmark. 

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Sekretariatschef

IVÆKST

Peter Kofler har mange års erfaring både som selvstændig erhvervsdrivende og som rådgiver for små og store virksomheder i Danmark. 

Få relevant viden om vækst. Snyd ikke dig selv for disse vitaminer til din virksomhed

HOLD DIG OPDATERET MED NYT FRA IVÆKST

GÅ ALDRIG MERE GLIP AF DET BEDSTE TIL DIN VIRKSOMHED

I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her