Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Dit domæne - din livsforsikring

e-akademiet
Skab din hjemmeside
Sælg din hjemmeside
Trim din hjemmeside

Af Nynne Vidgren og Maja Topsøe-Jensen

Når du tegner en livsforsikring, overvejer du grundigt, hvordan du tror, dit liv vil udvikle sig i fremtiden. Hvad er dit behov nu og senere i livet for at være forsikret? Det samme gælder for valg af domænenavn - du skal gøre dig klart, hvilke behov du har nu, og hvilke du sandsynligvis vil få i fremtiden. Verden bliver mere og mere digitaliseret. Derfor er det sandsynligt, at det får større og større betydning, hvilket domænenavn og brand du har på nettet - det kan vise sig at være din livsforsikring.

redningskrans

Vi vil anbefale dig at vælge dit officielle domænenavn med stor omhu og giver dig her en række punkter, du måske skal overveje i den forbindelse.

  • Din identitet - dit domænenavn bliver tit din umiddelbare identitet på nettet. Derfor er det vigtigt, at det er et navn, der kendetegner eller relaterer sig direkte til dit firma. Det styrker også din troværdighed, at domænenavn og brand/firmanavn er meget tæt forbundne.
  • Nemt at huske - dit domænenavn skal være let at huske. Det vil typisk sige: kort, logisk, nemt at taste/stave og let genkendeligt.
  • Tegn i domænenavne - pas generelt på med tegn i domænenavne! Nogle mener f.eks., at bindestreger i domænenavne er en uskik, og at søgemaskinerne ikke bryder sig om sådanne domænenavne - pas derfor på med bindestreger! Det kan også være svært at huske, om det nu var en bindestreg eller en underscore, der var i et bestemt domænenavn. Undgå som minimum tegn, der kan forveksles med hinanden!
  • Danske bogstaver - det er muligt at bruge Æ, Ø og Å i domænenavne nu. Men der kan være tekniske problemer med dem, så det er ikke nødvendigvis en god idé. Husk også, at det på meget lang sigt måske ikke er så interessant kun at henvende sig til et nationalt marked.
  • Suffikser - suffikser er det, der står til sidst i dit domænenavn. F.eks. .dk, .com eller .org. Hvilket suffiks du vælger, sender selvfølgelig signaler til kunderne om dit firma.
  • Flere domæner - husk, at det tit er godt at købe flere domæner (f.eks. samme domænenavn bare med forskellige suffikser) og få dem alle til at pege på dit officielle domæne. På den måde har du tegnet en livsforsikring - du kan bruge dit .dk nu, og når din virksomhed ekspanderer internationalt, er det let at skifte til det mere kosmopolitiske .com.
  • Optagede domæner - problemet er, at mange domæner er optaget. Måske kan man købe det af det firma, som ejer det. Andre domæner er optaget, fordi de bliver brugt af andre firmaer. Hvis det ikke er muligt at få det domæne, du ønsker, må du finde et andet domænenavn. Vær kreativ og finde et navn, som giver god mening for dit firma.
  • Læs også:


  • Navnepirateri - Hvis det domænenavn, som vil være helt åbenlyst for dit firma, er optaget, kan du komme ud for at en privat person tilbyder dig at købe domænenavnet til en urimelig høj pris. Det hedder navnepirateri. Det er personer, der spekulerer i at købe domænenavne og sælge dem videre uden for det almindelige system.
  • Læs mere her om, hvad du kan gøre, hvis du kommer i den situation:

Går du ind på Google og søger på ordet domænenavn, får du en lang række visninger frem af alle de firmaer, som hoster domæner. Hvis du har et mindre firma, er det tit en god idé at finde værtstjeneste eller en udbyder, som kan hoste (dvs. "opbevare") dit websted på en af deres servere. Alternativt skal du selv investere i en server, og det er typisk meget dyrere og mere besværligt.

Hvis du vil vide mere om, hvad domænenavne er, og hvordan de fungerer, så læs her:


Sidst opdateret: 07-03-2013

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her