Flere IT-sikkerhedsløsninger - antispam, internetpolitik mv.

Det findes en række andre sikkerhedstiltag, du bør vurdere. Når du vælger en antivirusløsning, bør du samtidig vurdere at udvide denne med antispam. Uønsket spammail er stadig et stigende problem, og selv om det ikke nødvendigvist er farligt - det vil sige indeholder virus - så er det tidskrævende at få bugt med de de mange overflødige henvendelser.

Backup

Du bør du stille dig selv spørgsmålet, hvad der ville ske for virksomheden, hvis alle væsentlige data forsvandt. Ifølge undersøgelser på dette område er svaret for mere end 9 ud af 10, at de vil gå konkurs. Du har med andre ord ikke råd til at lade være med at tage backup. Det findes en mængde backupløsninger tilgængelig, hvor en god serverbaseret løsning vil være at anbefale. Som tillæg bør du sørge for, at alle selskabets bærbare pc"ere er sikret. Her anbefaler Norges største datatidskrift PC World Norge "Mamut Online Backup" - en løsning skræddersyet for effektiv backup af pc"ere generelt og bærbare pc"ere specielt.

Brug internettet sikkert

Hvis din virksomhed endnu ikke har en politik omkring brug af internettet, bør I udarbejde en. Selvom internettet kan være et utrolig nyttigt værktøj på arbejdspladsen, kan det også forårsage betydelig skade, der kan resultere i faldende produktivitet. Regler beskytter din virksomhed - og dine medarbejdere.

Derfor er din virksomhed i farezonen

Websider indeholder programmer, der normalt er uskadelige og nogle gange nyttige, f.eks. animationer og pop-up-menuer. Men der findes tvivlsomme, endda ondsindede websteder, der har deres egen dagsorden, og den er ikke altid i din interesse. Når du surfer på internettet, kan webstedsoperatører identificere din computer på internettet, fortælle hvilken side du kom fra, bruge cookies til at kortlægge dine vaner og installere spyware på din computer - alt sammen uden du ved det. Destruktive orme kan også få adgang til systemet via webbrowseren.

Udover ondsindede aktiviteter ansporet af udenforstående kan virksomheder komme i en sårbar position på grund af medarbejdere, der foretager ulovlige og/eller uønskede webaktiviteter i løbet af arbejdstiden og på virksomhedens computere.

Lav en internetpolitik

Ved udarbejdelse af en samlet virksomhedspolitik for brug af internettet skal du behandle følgende spørgsmål:

  • Må medarbejderne foretage søgninger på internettet til privat brug samt til virksomhedsrelaterede formål?
  • Hvornår må medarbejderne bruge internettet til privat brug? F.eks. i frokostpausen, efter arbejdstid osv.
  • Hvordan overvåger virksomheden brugen af internettet, og hvilket niveau af beskyttelse af personlige oplysninger kan medarbejderne forvente?
  • Hvilke webaktiviteter tillades ikke? 

Beskriv uacceptabel opførsel i detaljer. I mange virksomheder omfatter dette:

  • Download af stødende indhold
  • Truende eller voldelig opførsel
  • Ulovlige aktiviteter
  • Kommercielle bidragsanmodninger (ikke forretningsorienteret)

Udlever to kopier af politikken til medarbejderne - en de kan beholde, og en de skal underskrive og returnere til dig.