Det er derfor vigtigt for generationsskiftets gennemførelse, at spørgsmålet om værdiansættelsen nøje vurderes. F.eks. bør man tage stilling til følgende:
- Den forventede fremtidige udvikling i virksomhedens værdi
- Valgmuligheder ved værdiansættelsen af konkrete aktiver og passiver (maksimum og minimum)
- Vederlæggelsesform (gave, kontant, gældsbrev)
- Tidspunktet for overdragelsen (på en gang eller over en årrække)
Ofte kan de skatter og afgifter, der udløses ved overdragelsen, reduceres ved en hensigtsmæssig planlægning af generationsskiftet.




