Salg af aktier
Det enkleste generationsskifte består i, at den nuværende ejer simpelthen sælger selskabet til den nye ejer. Denne løsning er enkel og kan gennemføres, uden at der er krav om at indhente tilladelser m.v. fra skattemyndighederne,
ligesom der ikke stilles kvalitative krav (vilkår) til overdragelsen, eksempelvis i form af mindsteejerandel.
Skattemæssigt er det sjældent en hensigtsmæssig fremgangsmåde, når aktierne er ejet af virksomhedsejeren personligt.
Derimod kan salg af aktier være optimalt, hvis den nuværende ejer forinden har etableret et holdingselskab, som kan overdrage aktierne i driftsselskabet. Denne fremgangsmåde benyttes ofte i praksis, da salget af aktier kan ske skattefrit, når holdingselskabet har ejet aktierne i mindst tre år. Fremgangsmåden giver fuld fleksibilitet for parterne til at aftale vilkår m.v.
Overdragelse med succession - familieoverdragelse og medarbejdere
Hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, kan overdragelse af virksomheden ske med skattemæssig succession.
Overdragelse med skattemæssig succession betyder, at den nye ejer indtræder i den nuværende ejers skattemæssige stilling for de enkelte aktiver. Overdragelsen udløser derfor ingen skat hos den nuværende ejer. Den nye ejers pris for virksomheden nedsættes med en del af værdien af den skat, som den nuværende ejer slipper for, og som den nye ejer først skal betale senere, når han selv afstår virksomheden.
Overdragelse med skattemæssig succession kan dog kun ske til en begrænset personkreds inden for den nærmeste familie og medarbejdere.
Regler om skattemæssig succession kan anvendes ved overdragelse til:
- Børn, børnebørn, søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med børn
- Medarbejdere der inden for fem år før generationsskiftet har været ansat i virksomheden i tre år
Hvis virksomheden ejes i selskabsform, forudsætter overdragelse med skattemæssig succession, desuden at der ved hver enkeltstående disposition overdrages aktier med en stemmeværdi på 15 % eller derover.
Ydermere stilles der kvalitative krav til selskaber, idet indtjening og aktiver i overvejende grad skal være ikke-finansielle, dvs. at der skal være tale om reelt erhvervsaktive selskaber. I praksis betyder dette, at mere end 50 % af selskabets nettoindtægter og mere end 50 % af selskabets bruttoaktiver skal hidrøre fra henholdsvis udgøres af andre aktiver end kontanter, obligationer, aktier m.v. samt udlejningsejendomme m.v.
Der er både fordele og ulemper ved overdragelse med skattemæssig succession. Valget må bero på en individuel vurdering i det konkrete tilfælde.
Det er vigtigt at undersøge mulighederne for at gennemføre overdragelsen med skattemæssig succession, dvs. uden afståelsesbeskatning hos den nuværende virksomhedsejer og med udskudt afståelsesbeskatning hos den nye ejer. Bestemmelserne om succession finder anvendelse både ved overdragelse i levende live og ved udlæg fra et dødsbo.
For en særlig kreds af nært beslægtede og nære medarbejdere er der ikke væsentlige forskelle i mulighederne for skattemæssigt at succedere i overdragerens skattemæssige stilling, uanset om overdragelse sker i levende live eller ved død. For alle andre modtagere kan skattemæssig succession kun lade sig gøre ved arv.
Det er en gennemgående betingelse for anvendelse af successionsreglerne, at modtageren er fuldt skattepligtig her i landet, og at der kan opgøres en skattepligtig fortjeneste på de overdragne aktiver.
Passivposter
Ved overdragelse med skattemæssig succession beregnes passivposter for den latente skatteforpligtelse, der hviler på de enkelte aktiver. Passivposterne reducerer den skattemæssige overdragelsesværdi af aktiverne. Herved nedsættes gave- og boafgifter. Samtidig nedsættes dog også den nye ejers afskrivningsgrundlag, og beskatningen ved hans senere afståelse øges.
Nedsættelsen af den skattemæssige overdragelsesværdi af aktiverne med passivposterne kompenserer ikke for den fulde beskatning ved senere afståelse. Derfor betyder overdragelse med skattemæssig succession på længere sigt
en meromkostning i form af øget samlet skatte- og afgiftsbetaling.
Afståelsesbeskatning - konsekvensberegninger
Alternativet til succession er udløsning af sædvanlig afståelsesbeskatning med væsentlig større likviditetsbelastning til følge.
Til brug for overvejelserne om overdragelsesform bør der udarbejdes en konsekvensberegning ved overdragelse med og uden succession. Kun herved kan de involverede parter opnå fuldt kendskab til og overblik over de forventede langsigtede skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af beslutningerne. Hvis det ikke er muligt eller ønskeligt at anvende reglerne om skattemæssig succession, må overdragelsen finde sted efter sædvanlige principper, dvs. med afståelsesbeskatning hos overdrageren.
Udløsning af beskatning er ikke nødvendigvis en ulempe, forudsat at familien har den fornødne likviditet til rådighed. Den nye ejer opnår et større skattemæssigt afskrivningsgrundlag og kan dermed reducere de fremtidige skattebetalinger tilsvarende.
Det er dog afgørende for virksomhedens overlevelse, at virksomhedens fremtidige indtjening er tilstrækkelig til, at det øgede skattemæssige afskrivningsgrundlag fuldt ud kan udnyttes.
