Både ved "almindeligt" salg af en virksomhed, men også i forbindelse med generationsskifte, vil et af de første spørgsmål være: "Hvad er min virksomhed værd?"
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen facitliste til dette spørgsmål. Kort kan man sige, at en virksomhed er det værd, som en køber vil give. Det giver naturligvis ikke megen vejledning, og der findes da også forskellige beregningsmodeller, der kan anvendes. Disse modeller er kun vejledende og kan ikke stå alene. Modellerne kan bruges til at få en indikation af prisniveauet, men den endelige pris er altid resultatet af en forhandling mellem parterne.
Ved mange virksomhedshandler og generationskifter har mange sælgere en noget overdreven vurdering af, hvad virksomheden kan sælges for. Det gælder i de fleste brancher, og det gælder for såvel små forretninger som større selskaber. Når det er sagt, hører det også med, at prisen på virksomheder generelt har været stigende over de seneste år.
Pris og pris er ikke det samme
Prisen afspejler selvfølgelig virksomhedens "egen" værdi, men den fremtidige drift, som en køber kan skabe, spiller også ind. Hvis køberen kan skabe nogle synergieffekter ved rationalisering, bedre produktmiks m.v., vil det kunne trække prisen op.
Også spørgsmålet, om hvordan købesummen betales, har betydning. Er det kontant betaling her og nu, eller skal sælgeren give kredit? Er prisen afhængig af den fremtidige indtjening eller omsætning, og skal sælgeren i en periode virke som konsulent?
I generationsskiftesituationen er der i dag en række muligheder for at overdrage en virksomhed - helt eller delvist - skattefrit, og det kan også afspejle sig i prisen.
Virksomhedens aktiver
Normalt skal der tages stilling til varelager, driftsmateriel, udestående tilgodehavender og måske fast ejendom. Det er alt sammen aktiver, der relativt nemt kan håndteres.
Ofte vil en uvildig vurdering ret præcist kunne fastlægge værdien. Alligevel skal der i enhver god købsaftale tages stilling til en regulering af købesummen, hvis en del af varelageret er ukurant, hvis nogle udestående fordringer ikke kommer ind, hvis der efterfølgende er reklamationer fra kunderne eller hvis sælgers oplysninger til køberen måske alligevel ikke holder vand.
Det er af skattemæssige årsager helt afgørende, hvordan den samlede købesum bliver fordelt på de enkelte aktivtyper, idet der er forskellige afskrivningsregler for disse. Dette gælder også goodwill.
Goodwill
Netop goodwill er en vanskelig størrelse at have med at gøre. Goodwill er den merværdi, der lægges ovenpå den bogførte værdi/egenkapital i virksomheden, og som sammen med den udgør den samlede pris.
Traditionelt dækker begrebet værdien af immaterielle rettigheder, kundekreds, kundedatabase, brandet og knowhow. Goodwill kan også mere konkret indbefatte afståelse af lejemål (afståelse af geografisk beliggenhed). For at en sådan afståelse er goodwill i skatteretlig henseende, kræver det dog, at kundekredsen er knyttet til den geografiske beliggenhed og ikke kan "flyttes".
Det skatteretlige goodwillbegreb er i det hele taget mere snævert end den traditionelle definition og kræver, at der er en konstaterbar værdi i form af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende i tilknytning til en igangværende virksomhed.
Ofte påtager en sælger sig en konkurrenceklausul i forbindelse med salget af virksomheden og afstår således fra fremover at beskæftige sig med kundekredsen. Det er værd at bemærke, at sådanne konkurrenceklausuler ikke er omfattet af Funktionærlovens regler om kompensation.
Goodwillen er den del af virksomhedens aktiver, som er mest vanskelig at prissætte til trods for, at den ofte udgør den største del af den samlede pris.
