Først sælger eventuelle aktionærer, der ikke vil beholde deres aktier som A-aktier, deres aktier til selskabet.
Dernæst laves en opdeling i A-aktier og B-aktier - forskellen er, at A-aktierne har forlods ret til udbytte op til et bestemt beløb, før der udbetales udbytte til B-aktier. Er der kun én aktionær, begynder man med denne opdeling.
Herefter tegner køber B-aktier til en lav kurs, idet kursen naturligvis skal beregnes i lyset af, at aktierne først giver udbytte efter noget tid.
Til sidst kan sælger sælge resten af sine aktier til en på forhånd fastsat kurs.
Kursen, salgstidspunktet og størrelsen af det beløb, som forlods udbetales som udbytte til A-aktionærerne, må altid drøftes indgående med selskabets advokat og revisor.



