Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Hvad skal du måle på?

Hvad er mest kritisk for din succes? Det er det, du skal identificere og opstille mål for.

Fokuser på de kritiske områder for succes

Hvis dine præstationsmålinger ikke fokuserer på de virkelig afgørende områder, risikerer du, at din forretning bliver mere udsat og måske udvikler sig i den forkerte retning. Får du derimod identificeret og skabt målemetoder for de virkelig kritiske områder, har du et apparat og et ledelsesværktøj, der kan drive selv den største virksomhed effektivt frem.

De kritiske succesområder varierer fra virksomhed til virksomhed med størrelse, konkurrence, produkter, etc. Derfor er det afgørende, at du fokuserer på at finde frem til de områder af din virksomhed, som er udslagsgivende for din succes.

Det er derfor altafgørende, at du skræddersyr dine målsætninger og målinger til dine særlige forhold. En fabrikant, der fremstiller og sælger billige produkter i store mængder, fokuserer måske på hastigheden af produktionen, mens en anden fabrikant, der producer mindre mængder med dyre komponenter, måske fokuserer på at reducere produktfejl, som giver defekte produkter.

Hvad er kritisk for din virksomhed?

Når du først har fået identificeret de kritiske succesfaktorer i din virksomhed, må du finde den bedste måde, de kan måles på. Her må du forsøge at finde målemetoder, der kan kvantificere den kritiske faktor, men samtidig også sikre at målingen er isoleret på den pågældende faktor. Du skal vide, at en positiv eller negativ udvikling på faktoren i dine målinger, skyldes faktoren selv og ikke alle mulige andre påvirkninger. Det gør målemetoden operationel. Endelig bør målemetoden ikke være for kompliceret. Det er vigtigt, at du kan overskue den selv og vigtigst af alt kommunikere den til dine medarbejdere. Det er dem, der skal drive succesen, og derfor skal de også vide, hvad der bidrager positivt. Det er svært at arbejde med mere end 3-5 KPI"ere.

Hvordan finder du den kritiske faktor, der er afgørende for netop din virksomhed? Du kan for eksempel beslutte, at din kundeservice har høj prioritet og så begynde at måle kundeserviceniveauet. Det kan du dog gøre på mange måder. Du kan overveje at måle:

  • Hvor stor en del af dit salg, der sker på baggrund af tilbagevendende kunder
  • Antallet af kundeklager
  • Antallet af returnerede varer
  • Den tid det tager dig at behandle en ordre
  • Procentdelen af indkomne telefonopringninger, du besvarer i løbet af 30 sekunder

Der er ingen af ovenstående punkter, der nødvendigvis er bedre end de andre. Udfordringen består i at finde frem til den eller de KPI"ere, der driver værdi for netop din virksomhed.
Key Perfomrance Indicators er hjertet i ethvert præstationsmålesystem. Når KPI"erne er etableret stringent, er de det stærkeste styringsværktøj til at lede virksomheder i vækst.

Sidst opdateret: 05-06-2011
Google AdWords voucher

Øverst på Google?
Indbetal 200 - brug for 800

Brug 200 kr og få 600 kr
Ingen binding - ingen risiko
Hent din startbonus her:
Nyhedsbrev

Få relevant viden om vækst. Snyd ikke dig selv for disse vitaminer til din virksomhed

Google Plusl