Et joint venture involverer en eller flere virksomheder, som samler ressourcer og ekspertise for at nå et mål. Grundtanken er, at de deltagende virksomheder deler risiko og gevinst, samtidig med at chancen for at nå målet øges.
Der kan være mange årsager til at etablere et joint venture: ekspansion, udnyttelse af ny teknologi eller udvikling af nye produkter.
Det kan godt være, at din virksomhed på egne ben har et stor vækstpotentiale og mange innovative produkter og ideer, men med et joint venture får du:
- Flere ressourcer
- Større kapacitet
- Større ekspertise
- Adgang til nye markeder og distributionskanaler
At indgå i joint venture er en stor beslutning, som altid bør overvejes nøje. Her får du indsigt i fordele og ulemper ved forskellige typer joint ventures og i, hvordan du finder den rigtige partner og får samarbejdet til at fungere i fælles interesse.




