Inkubatorer

Inkubatorer tilbyder iværksættere rådgivning og kapital foruden adgang til en række fysiske faciliteter. Rådgivningen har karakter af hjælp til det videre udviklingsforløb samt varetagelse af en række administrative opgaver. Det er ikke i inkubatormiljøet, at iværksætteren typisk finder sine største investorer. Inkubatoren vil oftest finansiere de indledende omkostninger samt bistå med at søge øvrige finansieringsmuligheder for iværksætteren. Innovationsmiljøerne er de mest kendte inkubatorer i Danmark, og de henregnes typisk til offentlig erhvervsfremme, da de er finansieret over bevillinger på Finansloven.