Aktieløn tilbydes ofte for at knytte nøglemedarbejdere tættere til virksomheden gennem medejerskab (eller mulighed for fremtidigt medejerskab) og for at fastholde medarbejderne. Formålet er endvidere ofte at sikre sammenfaldende interesser mellem de eksisterende aktionærer og nøglemedarbejderne.
Typer af aktieløn
Aktieløn vil ofte bestå i tildeling af aktier, optioner eller tegningsretter, men kan også bestå af en række andre former, der dog oftest er afledt af de førnævnte.
Der er en række forhold, du skal tage stilling til, før en aktielønsordning etableres. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvad formålet med ordningen er. Først herefter er det relevant at tænke type, beskatning mv.
Beskatning af aktieløn
Hvordan aktieløn skal beskattes, afhænger af den valgte ordning. Der kan både være forskel i beskatningstidspunktet og om gevinsten beskattes som lønindkomst eller aktieindkomst.
Aktier beskattes som udgangspunkt som løn på retserhvervelsestidspunktet, mens beskatningen af optioner og tegningsretter er udskudt til det tidspunkt, hvor de udnyttes til at erhverve aktier. Gevinsten ved udnyttelse af optioner og tegningsretter beskattes som udgangspunkt også som løn. I begge tilfælde kan selskabet fratrække omkostningerne.
Der er dog et særligt regelsæt, der muliggør, at beskatningen af både aktier, optioner og tegningsretter kan udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges, og hvor gevinsten beskattes som aktieavance og ikke som løn. For at anvende de særlige regler er der dog en række betingelser, der skal være opfyldt. Bl.a. må værdien af den tildelte aktieløn ikke udgøre mere end 10 % af medarbejderens årsløn. Selskabet kan endvidere ikke fratrække omkostningen, når det særlige regelsæt anvendes.
Hvordan kommer du videre
Hvis du overvejer at etablere en aktielønsordning, er der en række forhold, der er vigtige at få taget stilling til. På denne måde kan det sikres, at den ordning, der ender med at blive implementeret, er den rigtige for din virksomhed.
Deloitte har stor erfaring med at etablere aktielønsordninger og bistår gerne hele vejen fra designfasen til ordningen er implementeret.
Hvis du har behov for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte din normale rådgiver hos Deloitte eller et af kontorerne her:

Beskatningen af aktieløn er illustreret i skemaet.

Beskatningen af aktieløn er illustreret i skemaet.




