Det ikke bare overfor kunder, at e-handel kan udvikle din forretning. Du kan også indgå helt nye og tættere relationer med din virksomheds vigtigste partnere.
Samtidig kan sådanne internetbaserede teknologier og processer effektivisere din egen forretning. Nogle af de væsentligste teknologier er beskrevet her:
Intranet
Det er et internt firmanetværk, der benytter samme browser-baserede-teknologi og sprog som det internet, du kender: Intranet er beskyttet mod uautoriserede brugere gennem en firewall, og det tillader medarbejdere at dele viden og få adgang til viden, uanset hvor de befinder sig.
Ekstranet
Et ekstranet er i virkeligheden et intranet, der deles med udvalgte eksterne partnere. Et ekstranet bruges af leverandører, eksterne arbejdsressourcer, salgskanaler og nøglekunder. Parterne udveksler information og har adgang til fælles applikationer. Alt sammen øger effektiviteten i leveringskæden.
Styring af leveringskæden (supply chain management)
Hele konceptet omkring styring af leveringskæden handler at have:
- Det rigtige produkt
- Det rigtige sted
- På det rigtige tidspunkt
- I den rigtige stand
En sådan løsning giver nærmest uanede forretningsmuligheder:
- Hurtig ordrebehandling
- Lav lagertid og -behov
- Høj kundeservice gennem hurtige responstider og overblik
E-handelspladser
Der er mange online transaktionssteder, hvor leverandører, købere og mellemhandlere mødes og udveksler varer og ydelser ud fra et givent sæt kriterier. Købere og sælgere mødes interaktivt over bud og tilbud, som handler om den rette pris, volumen, levering, osv.
Et eksempel er e-handelspladsen e-bay. Her mødes småhandlende fra hele verden, og volumen er så massiv, at der opstår en markedspris for selv de mest mærkværdige genstande.




