Med e-marketing skal du ikke begynde forfra med din markedsføringsstrategi. Tværtimod. Enhver e-marketingplan skal understøtte din marketingstrategi og derved også din virksomheds overordnede mål.
Etableringen af en e-marketingplan vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:
- Identificer og prioriter din målgruppe - en veldefineret og prioriteret målgruppe giver dig mulighed for at fordele dine ressourcer effektivt
- Sæt dine mål - skabe opmærksomhed omkring din virksomhed og/eller dens produkter, øge salg fra nuværende kunder og/eller fremtidige? Øge den interne salgseffektivitet ved at sænke salgsomkostningerne?
- Valg af marketingmiks - der er mange måder, du kan markedsføre dig på, på digitale platforme. Du bør vælge et miks af e-marketing, der understøtter målene i din markedsføringsstrategi og som arbejder godt sammen med dine øvrige markedsføringsaktiviteter
- Find dit budget - grundig planlægning kan forebygge, at markedsføringsomkostningerne løber løbsk. Det er ofte lettere at nå frem til respons- og salgsrater på digitale medier. Det giver dig mulighed for at opstille en entydig cost/benefit analyse
- Planlægning - identificer alle aktiviteter for at gennemføre din kampagne. Planen bør tage højde for din virksomheds samlede marketingaktiviteter
- Mål din succes - indarbejd feedbackmekanismer og hyppige evalueringer, så du kan ramme den rigtige opskrift. E-marketing udvikler sig meget dynamisk



