Optionsordninger

Aktieaflønning skaber ofte et større engagement hos medarbejderne, fordi medarbejderen ved tildelingen får en personlig og økonomisk interesse i virksomhedens drift og fremtidige udvikling. For mange virksomheder er aktieaflønning derfor en effektiv måde at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere på.

Aktielønning kan ske ved tildeling af køberetter til eksisterende aktier eller tegningsretter (warrants) til nye aktier. Begge dele kaldes i almindelig tale aktieoptioner.

Medarbejderen beskattes ikke ved tildelingen af aktieoptionerne, men først når optionerne udnyttes eller afstås. Beskatningsgrundlaget opgøres til forskellen mellem aktiernes værdi ved udnyttelsen og det beløb, som medarbejderen i alt har betalt for aktierne. Gevinsten beskattes som almindelig lønindkomst, hvor skat og arbejdsmarkedsbidrag samlet udgør op til ca. 62 %.

Selskabet, der tildeler aktieoptionerne, kan fradrage alle omkostninger ved ordningen, herunder favørelementet, administrations- og etableringsomkostninger.

Mulighed for skatteudskydelse

Hovedreglen er, at medarbejderen skal betale skat ved udnyttelsen af optioner eller tildelingen af aktier. Det er imidlertid muligt at udskyde beskatningen til aktierne sælges, hvis en række betingelser opfyldes, herunder bl.a. at der er indgået aftale om de særlige skatteforhold mellem den ansatte og selskabet.

Der kan tildeles et ubegrænset antal optioner, når blot udnyttelseskursen er mindst 85 % af aktiernes værdi på tildelingstidspunktet. Alternativt kan der tildeles aktier eller optioner for indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Beskatningen ved salg af aktierne sker efter de almindelige regler for beskatning af aktieavancer.

Udskydes skatten, er selskabet afskåret fra at foretage fradrag for favørelementet. Selskabet kan med medarbejderen indgå aftale om, at tildelingen af optioner reduceres med 28 % for at kompensere for det manglende fradrag. Reduktionen på 28 % svarer til den nugældende selskabsskat.

Selskabet har fradrag for omkostninger til etablering og administration af ordningen.

Aktieløn

Eksempel - normale regler § 28

Det er i eksemplet forudsat, at medarbejderen i år 0 vederlagsfrit får tildelt 500 optioner med en udnyttelseskurs på 50 kr. pr. option.

Medarbejderen udnytter optionerne i år 4 og sælger aktierne umiddelbart efter udnyttelsen. På udnyttelsestidspunktet er markedsværdien af aktierne 100 kr.

Gevinsten beskattes som lønindkomst. Det antages, at medarbejderen betaler topskat og har en marginalskat på 62 %.

I udnyttelsesåret opnår selskabet et fradrag på 50.000 kr.

 Eksempel - skatteudskydelse § 7H

Nedenfor sammenlignes den almindelige lønbeskatning på udnyttelsestidspunktet med den udskudte beskatning.

Det er i eksemplet forudsat, at medarbejderen i år 0 får tildelt 1.000 optioner efter de almindelige regler eller 720 optioner efter reglerne om skatteudskydelse, hvor selskabet ved reduktion på 38 % er blevet fuldt kompenseret for den manglende fradragsret. Optionerne har en udnyttelseskurs på 100 kr.

Medarbejderen udnytter optionerne i år 4 og modtager herved aktierne. På et senere tidspunkt sælger medarbejderen aktierne. På udnyttelsestidspunktet og på salgstidspunktet er markedsværdien af aktierne på 150 kr.

Det antages, at medarbejderen betaler topskat og har en marginalskat på 62 %.

Ved anvendelse af reglerne om udskudt beskatning vil provenuet efter skat være afhængig af de nærmere forhold ved afståelse af aktierne. Beskatning af aktieavancen spænder fra skattefrihed til en beskatning på 59 %.

Provenuet efter skat kan i de forskellige situationer opgøres således:

*) Gælder kun børsnoterede aktier, hvor den samlede beholdning er under "100.000-kroners-grænsen"

Provenuet ved udskudt beskatning bliver normalt størst ved salg efter 3 års ejertid. Hvis aktierne sælges inde for 3 års ejertid, er valg af udskudt beskatning kun en fordel, hvis medarbejderen har negativ kapitalindkomst.