Hardcorebegrænsninger
Selvom der er undtagelser og fritagelser, er der stadig aftaler, som din virksomhed ikke kan indgå uden at komme i strid med lovgivningen, for eksempel hvis:
- Du laver prisaftaler
- Du koordinerer bud, inden de afgives
- Konkurrencen indenfor en branche er begrænset som følge af den samlede virkning af en række ensartede aftaler
Vær opmærksom på, at overtrædelse af disse såkaldte hardcorebegrænsninger ikke kan fritages - heller ikke via bagatelreglerne.
Med andre ord kan man sige, at aftaler som udgangspunkt er tilladte hvis:
- Aftalerne ikke begrænser konkurrencen
- Aftalerne alene er indgået internt i virksomheden eller koncernen
- Aftalerne er omfattet af bagatelreglerne
- Aftalerne er omfattet af en gruppefritagelse
- Aftalerne opnår individuel fritagelse


