Denne bestemmelse fastslår, at erhvervsdrivende ikke må benytte forretningstegn og lign. der ikke tilkommer dem. Endvidere må den erhvervsdrivende ikke benytte egne kendetegn på en måde, som kan medføre forveksling med andres kendetegn.
En erhvervsdrivende må således ikke gøre brug af konkurrentens skilte, uniformer, udsmykning af transportmidler mv. som kan medføre, at andre forveksler den erhvervsdrivendes virksomhed med andre virksomheder.
Bestemmelsen supplerer reglerne om kendetegnsbeskyttelse i varemærkeloven og om virksomheds/selskabs/personnavnebeskyttelsen i lov om erhvervsdrivende virksomheder, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og navneloven.
"§ 18. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres."




