En medarbejder kan altid opsige sit job - der er dog forskel på opsigelsesvarslets længde, afhængigt af om medarbejderen er funktionær eller ikke-funktionær.
Funktionær
Når en funktionær opsiger sit job følges Funktionærloven. Fra medarbejderens side er opsigelsesvarslet typisk på 1 måned til en måneds udgang.
Ikke-funktionær
Når en ikke-funktionær opsiger sit job, er der ikke nogen lov, der regulerer opsigelsesvarslet. Til gengæld kan opsigelsesvarslet være reguleret i en overenskomst. Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, kan I f.eks. følge reglerne i Funktionærloven.
Hvis I ikke har aftalt noget varsel, må du acceptere det varsel, som medarbejderen giver dig.
I ansættelseskontrakten kan du beskrive opsigelsesvilkårene eller henvise til gældende overenskomst.



