Som med al anden kommunikation, er dit budskab afgørende for din kampagnes succes. Hvis du er usikker på, om du har kommunikationskompetencerne i din virksomhed, kan besparelsen af for eksempel en tekstforfatter vise sig at blive dyr.
Du kan vælge kun at håndplukke de eksterne ressourcer, du har behov for. Du kan også vælge at bruge et reklamebureau. Selvom det er dyrere, kan de også hjælpe med at sikre sammenhængen mellem din direct mail kampagne og de øvrige salgsaktiviteter, din virksomhed gennemfører. Et bureau kan hjælpe dig med følgende:
- Planlægning af kampagnen
- Budgettering af kampagnen
- Sætte realistiske målsætninger for kampagnen
- Identificere din målgruppe og kontaktdata
- Udarbejde kreativt materiale
- Hjælpe med produktion og distribution
- Hjælpe med effektmåling
Se skabelonen "Kampagne brief" til højre - den kan du bruge, hvis du vil hyre et bureau, men den er også god, hvis du selv vil udforme din kampagne.



