Kom først i køen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Fordele og ulemper ved serviceoutsourcing

Næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder siger, at de har opnået bedre adgang til kvalificeret og attraktiv arbejdskraft.

Tre ud af fem virksomheder angiver, at de har opnået besparelser ved at outsource serviceopgaver til udlandet, og ifølge beregninger ligger de direkte besparelser i gennemsnit på 20 %. De fleste virksomheder vurderer, at deres direkte besparelser ved at outsource serviceopgaver til udenlandske leverandører ligger på op til 20 % i forhold til at få serviceopgaven udført i Danmark. Omkring hver tiende virksomhed har dog opnået besparelser på over 50 % ved at outsource til udlandet.
 
Blandt ulemperne angiver op mod hver femte virksomhed, at serviceoutsourcing har gjort det sværere at overskue og planlægge produktionen. Hver sjette virksomhed har haft problemer knyttet til sprogforskelle.

Hvilke servicefunktioner bliver outsourcet?

Undersøgelsen viser, at serviceydelser inden for regnskab, lønsystemer, undervisning og kursusaktiviteter fortrinsvist bliver outsourcet til danske leverandører. Udenlandske serviceleverandører har til gengæld godt fat i de outsourcede opgaver inden for udviklingsaktiviteter, test- og analysefunktioner, softwareprogrammering og design.

Serviceoutsourcing til højindkomstlande

De adspurgte virksomheder har i høj grad valgt at outsource serviceopgaver til leverandører i lande med lønninger på niveau med de danske. Eksempelvis outsourcer 49 % af virksomhederne serviceopgaver til de vesteuropæiske lande (EU15 samt EØS-lande ekskl. Norden), mens 41 % af virksomhederne outsourcer serviceopgaver til de nordiske lande. Herefter følger Asien som et lavtlønsområde, hvortil 23 % af virksomhederne outsourcer serviceopgaver. I Asien er det navnlig til Kina og Indien, at de adspurgte virksomheder har outsourcet serviceopgaver.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at Asien er den region, hvor flest virksomheder forventer at skulle outsource serviceopgaver til i fremtiden. Dette skal ses i lyset af det store fokus, der i disse år er på Kina og Indiens potentialer som lavtlønslande med store og velkvalificerede arbejdsstyrker.

Sidst opdateret: 05-06-2011
Læs også
Google AdWords voucher

Øverst på Google?
Indbetal 200 - brug for 800

Brug 200 kr og få 600 kr
Ingen binding - ingen risiko
Hent din startbonus her:
Nyhedsbrev

Få relevant viden om vækst. Snyd ikke dig selv for disse vitaminer til din virksomhed

Google Plusl