Momsen på restaurationsudgifter og hotelophold kan fradrages med 25 % af momsbeløbet på regningen. Dette svarer til 5 % af regningens totalbeløb (inkl. moms) og 6,25 % af beløbet ekskl. moms.
Restaurant omfatter også cafeterier, bistroer mv. Hotelophold omfatter også moteller, vandrehjem mv.
Fradragsretten for moms gælder både for forretningsforbindelser (kunder og leverandører) og for virksomhedens egne medarbejdere.
Fradragsretten gælder også for personalefester/-arrangementer, herunder som udgangspunkt også personalefester hvori der deltager ledsagere (ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn under 18 år). Hvis festen/arrangementet ikke kan anses for erhvervsmæssigt, men derimod vedrører et privat formål, bortfalder retten til momsfradrag dog i sin helhed.
Fradragsretten omfatter ikke forretningsfrokoster og personalefester i egen kantine, herunder leverancer fra diner transportable og cateringfirmaer.
Konferencer
Nedenfor er vist et eksempel på den momsmæssige behandling af en hotelafregning vedrørende en konference.
|
|
|
Momsmæssig behandling |
|
|
|
Totalbeløb inkl. moms |
Momsfradrag |
Beløb |
|
Leje af konference-lokale 1) |
20.000 |
100 % |
4.000 |
|
Leje af av-udstyr |
5.000 |
100 % |
1.000 |
|
Leje af værelser |
10.000 |
25 % |
500 |
|
Forplejning |
10.000 |
25 % |
500 |
|
Parkering (personbil) |
100 |
0 % |
0 |
1) Det kan forekomme, at der ikke er moms på leje af konferencelokale.
Underholdning
Moms på underholdning kan ikke fradrages. Virksomheder kan således ikke fradrage momsen, hvis de inviterer deres medarbejdere eller forretningsforbindelser til f.eks. fodbold, koncert eller i teatret.
Optrædende kunstnere (orkestre eller solister) anses også for underholdning. Momsen kan derfor ikke fradrages i momsregnskabet.
Opstilling af borde, bænke, scene mv.
Momsen på opstilling af borde, bænke, scene mv. i forbindelse med firmaarrangementer kan fradrages fuldt ud.
Momsbelagte transportudgifter til og fra personalefester og underholdning kan fradrages fuldt ud.

