Kom først i køen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som den første om vores gratis aktiviteter i hele landet.

Valg af pristaktik

Der findes forskellige måder at regulere priserne på for at skabe størst mulig profit. Ofte kan selv en meget lille ændring resultere i en stor indtjeningsfremgang.

Rabat

Forskellige typer af rabat kan være et effektivt afsætningsværktøj. Det kan være lagersalg for at gøre plads til næste kollektion eller mængderabat for at tilskynde til større ordre.

Men pas på. Hvis du har for høje rabatter, kan kunderne blive mistænkelige overfor dine normale priser. Måske bliver kunderne også i tvivl om kvalitet eller leveringssikkerhed. Og du skal naturligvis også være opmærksom på, at du mindst får dækket dine variable omkostninger.

Uafrundede priser

På markeder hvor pris er vigtigt, kan du få varen til at virke billigere ved at prissætte den i skæve intervaller. Du kender det fra supermarkedet. 19,95 kr. virker billigere end 20 kr. Sådan tænker mange i hvert fald.

Angreb

En aggressiv taktik hvor formålet alene er at vinde kunder. Du underbyder markedet, selvom det betyder tab, med det formål at gøre kunderne profitable over tid.

Skimming

Hvis dit produkt er unikt, kan skimming være en yderst profitabel taktik. Skimming betyder, at du tager en meget høj pris i starten og nedsætter den over tid. På den måde får du mest for produktet, fordi kunderne hver især betaler for den værdi, produktet repræsenterer.

Penetration

Penetration er det modsatte af skimming. Du starter med en lav pris for at opnå markedsandele, inden konkurrenterne indhenter dig. Når du først har loyale kunder, kan du sælge dem andre mere profitable varer.

Sidst opdateret: 05-06-2011

I ET STOLT SAMARBEJDE MED