For at skabe et indblik i din virksomheds strategiske situation kan du benytte et enkelt værktøj, der hedder SWOT-analysen.
Med SWOT-analysen kan du få et overblik over din virksomheds strategiske situation, fordi den sætter fokus på både interne og eksterne forhold i din virksomhed.
Analysen ser nærmere på virksomhedens Strengths og Weaknesses (styrker og svagheder) - de interne forhold, og på Opportunities og Threats (muligheder og trusler/barrierer) - de eksterne forhold.
SWOT-analysen tegner et øjebliksbillede af din virksomhed, og af hvordan den klarer sig i konkurrence med andre virksomheder.
|
Styrker (S) - i virksomheden |
Svagheder (W) - i virksomheden |
|
Styrker er det, I er gode til i virksomheden. Det kan være, at din virksomhed har et godt kendskab til markedet, viden på kerneområder, et godt brand, loyale kunder, gode samarbejdspartnere, ny teknologi, unik markedsføring osv. |
Svagheder kan være kompetencer, din virksomhed ikke har, eller ting I gør dårligt i forhold til konkurrenterne. Det kan være hurtig personaleudskiftning, manglende viden på kerneområder, dårlig likviditet, dårlig branding, forældet teknologi, manglende markedsføring osv. |
|
Muligheder (O) - i omgivelserne |
Trusler (T) - i omgivelserne |
|
Jeres muligheder på markedet kan være mange eller få. Det kan for eksempel skyldes, at I har fået nye kunder, nye markedstrends, lovændringer, konkurrenterne har dårlig økonomi, ny teknologi, adgange til nye markeder osv. |
Trusler er faktorer i omgivelserne, der truer din virksomheds forretningsmuligheder. Det kan være, at dine konkurrenter foretager opkøb, en ny konkurrencesituation, kunder flytter/lukker, nye trends, ny teknologi, nye konkurrenter, lav vækst i markedet osv. |
SWOT-analysen giver dig et overblik over, hvor din virksomhed står lige nu. Du kan derfor benytte analysen på et overordnet strategisk niveau til at evaluere din virksomhed.
Dine konklusioner kan du bruge, når du laver din marketingplan - de kan danne baggrund for beslutninger om, hvilke markedsføringsaktiviteter virksomheden vil gennemføre.
Analysen kan også bruges på brancheniveau, produktniveau eller afdelingsniveau.
Har du spørgsmål til SWOT-analysen?
Kontakt Deloitte og få uforpligtende rådgivning.



