Umiddelbart virker det som en god ide at købe, hvis du har pengene. Så betaler du jo ikke til leasingfirmaets forretning. Men tænk på, at du binder likviditet i dit aktiv. En likviditet du måske kunne forrente bedre andre steder. På den måde giver det mening at lease nogle aktiver.
Nogle fordele ved at købe:
- Du ejer aktivitet og ingen kan tage det fra dig, med mindre du har stillet det i sikkerhed for et lån
- Du binder dig ikke i stramme langtidsaftaler, som kan være svære at opsige
- Du vil næsten sikkert betale mindre for aktivet, hvis du har likviditet til at købe
Ulemper ved at købe:
- Du belaster din likviditet, når du skal betale den fulde omkostning, inden du tager aktivet i brug
- Hvis du bruger din kassekredit eller et banklån til aktivet, øger det omkostningerne, og du risikerer, at udlåneren vil have penge igen med kort varsel
- En mindre virksomhed får sjældent den samme pris som et stort leasingfirma. Tilsvarende har en mindre virksomhed heller ikke samme produktkendskab og indkøbskompetence
- Det er svært for en mindre virksomhed at planlægge udviklingen på længere sigt, hvorfor risikoen er rar at minimere
- Det er sværere at få omkostninger og indtægter til at falde samtidigt
- Du er helt og holdent ansvarlig for vedligeholdelse af aktivet
- Du bærer risikoen for aktivets værdiforringelse eller nedbrud - og du står for udgifterne til efterfølgende nyanskaffelse


