Retten til dit domænenavn

Sørg for at registrere et domænenavn til din virksomheds hjemmeside. Du kan registrere domænenavne mange steder. Danske domæner administreres af DK-hostmaster. Du kan registrere hos en af de mange udbydere af domænenavne. Du kan finde en liste over udbydere under domænet .dk på www.dk-hostmaster.dk.

Hvis dit domænenavn allerede er taget, kan du tilbyde at købe det af registranten.

For retten til domænenavne gælder princippet om "først i tid - bedst i ret". Det betyder, at har to parter lige meget ret til et bestemt domænenavn, så får den, som først får registreret det som domænenavn, også retten til det.