Du kan trække dine omkostninger fra, hvis skattemyndighederne betragter din virksomhed som erhvervsmæssig. Vurderingen bliver foretaget i hvert konkret tilfælde. Det er derfor vigtigt, at du gør så meget som muligt for at sandsynliggøre, at du driver virksomheden for at opnå et overskud. Et budget og en virksomhedsplan er centralt i denne vurdering.

Er virksomhedens primære mål ikke at opnå et overskud, men mere et udslag af din personlige interesse, vil myndighederne anse din virksomhed som en hobbyvirksomhed.

Hvad myndighederne lægger vægt på

I praksis har myndighederne lagt vægt på:

• Om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
• Om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden forudsætter, at du har stabile indtægter fra anden side for at dække et underskud?
• Om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• Om du har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med dine eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• Om du har været afskåret fra at bruge virksomhedens aktiver til privat brug
• Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den slags
• Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for erhvervet
• Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand. Har den trods underskud en poten­tiel indtjeningsværdi, eller kan den slet ikke tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet?

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Virksomheden vil ikke nødvendigvis blive betragtet som en hobbyvirksomhed, fordi den giver underskud de første år. På samme måde vil en virksomhed, der giver overskud i starten men senere får under­skud, heller ikke automatisk blive omkvalificeret til en hobbyvirksomhed alene af den grund.

Personlig virksomhed eller selskab?

Inden du starter egen virksomhed, skal du beslutte, om den skal være personligt ejet - eller om den skal drives som et selskab.

Du skal overveje:

• Hvilken risiko du er villig til at løbe
• Hvilken kapital du har til rådighed
• Hvilke regnskabskrav du kan og skal opfylde
• Om du er indstillet på, at nogle oplysninger om din virksomhed bliver offentligt tilgængelige
• Hvad dit valg betyder for din skattebetaling

Hvis du "bare" starter med at drive en virksomhed, er der som udgangspunkt tale om en personlig virksomhed. Det betyder, at du personligt og med hele din formue står inde for den gæld, der opstår i virksom­heden. Der er altså ingen juridisk eller økonomisk opdeling mellem dig selv og din virksomhed.

Du kan altid senere beslutte dig for at ændre din virksomhed til et selskab.

Er du i tvivl om, hvilken virksomhedsform der er bedst for dig - den personligt ejede eller sel­skabsformen - bør du kontakte din rådgiver.

Du skal registrere din virksomhed

Som noget af det første skal du sørge for at få registreret din virksomhed. Det er gratis og sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du bliver oprettet som virksomhed i styrelsens register og momsregistreret. Derefter skal virksomheden opkræve og afregne en række skatter og afgifter til skattemyndighederne.

Din virksomhed skal registreres, hvis du skal betale:

• A-skat mv. (hvis du er arbejdsgiver)
• Moms
• Lønsumsafgift
• Afgifter

og ved:

• Handel med lande uden for EU (registrering som importør/eksportør)

Arbejdsværelse i hjemmet

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du under særlige betingelser få fradrag for ud­gifterne til et arbejdsværelse i din private bolig.

Myndighedernes praksis har hidtil været meget restriktiv. Hvis værelset kan anvendes privat, kan udgifterne som udgangspunkt ikke fratrækkes.

Der er dog sket en opblødning for selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører arbejde fra hjemmet. Hvis hjemmet er den primære arbejdsplads (kontor), hvis du ikke har adgang til kontorfaciliteter andre steder, og hvis arbejdet for egen virksomhed er den primære indtægtskilde for dig, kan fradraget som regel godkendes.

Det er et krav for at kunne få fradrag for udgifterne til arbejdsværelset, at der er tale om et særskilt lokale, der primært bliver brugt til arbejdet. Familien må kun have meget begrænset adgang.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der har andre lokaler til rådighed, herunder lokaler lejet "ude i byen", vil efter den nuværende praksis kun ganske undtagelsesvis kunne opnå fradrag for udgifterne til arbejdsværelse i eget hjem.

Skattemyndighederne vurderer hver enkelt sag konkret.

Skal bilen indgå i virksomheden?

Har du én eller flere biler, du bruger både privat og i din virksomhed (såkaldt "blandede biler")?

Så skal du beslutte, om de skal indgå fuldt ud i virksomheden eller holdes uden for.

Oversigt over reglerne om blandede biler

Når du ansætter personale

Du forpligter dig skattemæssigt, når du ansætter personale. Du skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom du som arbejdsgiver skal betale et mindre beløb i sociale bidrag. Der kan også være andre forpligtelser i ansættelsesaftalen.

Du skal vurdere, om en medarbejder er ansat eller honorarmodtager (selvstændig med opgaver i din virksomhed). Myndighederne kan omkvalificere din vurdering.

I de fleste tilfælde er der ikke tvivl. Hvis medarbejderen møder hver morgen hos din virksomhed, udfører arbejde på din instruks og får løn hver måned ifølge en ansættelseskontrakt, er han eller hun lønmodtager og modtager A-indkomst fra din virksomhed.

Hvis der derimod er tale om kortere aftalte jobs (projekter), hvis medarbejderen sender din virksomhed en faktura for arbejdet og i øvrigt har andre opgavestillere (altså ikke arbejder fuld tid hos din virksomhed), er han eller hun honorarmodtager. Din virksomheds betaling er B-indkomst for ham eller hende.

Dine forpligtelser mht. skat, arbejdsmarkedsbidrag og oplysningspligt er forskellige, alt efter om der er tale om A- eller B-indkomst.

Du skal være opmærksom på, at du som arbejdsgiver for en A-indkomstmodtager hæfter solida­risk for A-skatten.

Hvis du f.eks. har vurderet ansættelsesforholdet til B-indkomst (og ikke har indeholdt skat), og skattemyndighederne ændrer det til A-indkomst, hæfter du sammen med medarbejderen for skatten. Myndighederne vælger som regel at gå til den person, hvor beløbet med størst sikker­hed kan inddrives. Hvis det sker hos dig som arbejdsgiver, kan du naturligvis søge beløbet betalt fra medarbejderen via et civilt søgsmål.

Ud over almindelig lønudbetaling, er der mange andre muligheder for at lønne medarbejderen, nemlig

• Skattepligtige personalegoder
• Skattefrie personalegoder
• Aktieaflønning mv.
• Bruttolønstræk
• Skattefrie ydelser, f.eks. kørselsgodtgørelse
• Pensionsordninger

Kravene til registrering, dokumentation og indberetning er forskellige, alt efter hvilke afløn­ningsformer I bliver enige om.

Måder at etablere sin virksomhed på

At stifte et selskab kræver en del forberedende overvejelser, der er nødvendige for at opnå en optimal selskabsform for den specifikke virksomhed. Nedenstående giver en kort oversigt over en del af de forskellige typer selskaber, der kan drives i Danmark. Det anbefales, at du kontakter en rådgiver, inden du træffer det endelige valg, da der er afgørende forskelle på hæftelsesforhold og beskatningsordninger ved de forskellige selskabsformer.

Tilsvarende er stiftelsesprocedurer forskellige, alt efter hvilken selskabsform der vælges.

Overordnet tales der i selskabsretten om kapitalselskaber og personselskaber.

For at stifte kapitalselskaberne (A/S, ApS og fonde) kræver det en minimumsindbetaling. Samtidig begrænses deltagernes risiko til det kapitalindskud, de har stillet med. Ved "etablering" af personselskaberne stilles der intet kapitalkrav. Til gengæld er der en personlig hæftelse, hvilket vil sige, at deltagerne hæfter med hele deres formue.

Selskaber (aktie- eller anpartsselskaber)

Beskatningen foregår som dobbeltbeskatning, hvor selskabet beskattes med 25%, hvorefter aktionæren yderligere beskattes med 28%/42% som aktieudbytte.

Banker og andre større kreditorer stiller ofte krav om personlig kaution fra deltagerne til sikkerhed udover kapitalkravets størrelse. Den juridiske ansvarsfrihed ved disse kapitalselskaber kan derfor i mange tilfælde siges ikke at eksistere.

Hvis du ejer flere selskaber, der danner en koncern, er der krav om sambeskatning, det vil sige en fælles opgørelse af skattebetaling for koncernens selskaber.

I/S - interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder:

Lovgrundlaget er Erhvervsvirksomhedsloven.

Deltagerne/ejeren hæfter personligt, solidarisk og principalt. Det betyder, at interessenterne eller ejeren hæfter med hele deres/sin formue, en for alle og alle for en, og kan kræves pengene, så snart en kreditor ikke får sin betaling.

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du vælge mellem tre regelsæt for skatteberegning. Du kan blive beskattet efter:

• De almindelige skatteregler for personer
• Reglerne om kapitalafkastordningen
• Reglerne om virksomhedsordningen

Når indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed er gjort op, beregnes skatten efter et af de tre regelsæt for skatteberegning.

Beslutningen om, hvilken ordning du vil bruge, træffer du selv for hvert indkomstår for sig. Du skal først tage stilling, når du sender selvangivelsen ind. Men hvis du vil have mulighed for at vælge virksomhedsordningen, skal du allerede ved begyndelsen af året have din private økonomi og virksomhedens økonomi adskilt.

Efter de almindelige skatteregler for personer beskattes årets skattepligtige overskud fra virksomheden fuldt ud i indtjeningsåret med op til ca. 56%, afhængig af de øvrige indkomstforhold.

Ved at bruge virksomhedsordningen kan du sprede beskatningen over flere år ved at spare op i din virksomhed og kun betale 25% i acontoskat i indtjeningsåret. Herudover får du fradrag i den personlige indkomst for alle erhvervsmæssige renteudgifter.

Det kan have stor betydning for din samlede betaling af skat og AM-bidrag over tid, at du bruger virksomhedsordningen. Om det er en fordel at bruge virksomhedsordningen afhænger af dine samlede indkomstforhold.

Reglerne er meget komplicerede, og det kan være svært at beregne de økonomiske konsekvenser af at bruge virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det er derfor nødvendigt at rådføre dig med en revisor om det.

Efter kapitalafkastordningen kan beskatningen også spredes over flere år, men ordningen kræver større binding af likviditet, hvorfor virksomhedsordningen oftest bruges i stedet for.

K/S - kommanditselskaber:

Lovgrundlaget er Erhvervsvirksomhedsloven.

Selskabsformen giver mulighed for, at en eller flere af selskabsdeltagerne, der ikke ønsker at indgå i den daglige drift, kan begrænse deres ansvar. Disse kaldes kommanditister og hæfter alene med den indskudte kapital eller tegnede andel.

De øvrige selskabsdeltagere, komplementarerne, hæfter derimod som interessenterne, personligt, solidarisk og principalt.

Beskatningen foretages kun hos deltagerne med deres personlige skatteprocent. Dog alene med 25% af indestående overskud i virksomheden, hvis Virksomhedsskatteloven anvendes.

Valg af selskabsform:

Der findes flere selskabsformer - fonde, partnerselskaber, S.M.B.A., partsselskaber, partrederier mv. Hvis det evt. kan være relevant at drive virksomheden i en af disse former, anbefales det at søge særlig rådgivning.