Du skal i det hele taget ikke spilde muligheder for at lære nye mennesker at kende, heller ikke i din fritid. Naboer, sportskammerater, rejsefæller, festdeltagere, alle kan være potentielle kunder og støtter i dit netværk.
Det vigtigste er, at du er åben over for nye bekendtskaber. Vær nysgerrig, spørg ind til folk, brug tid på at lytte og svar, når du selv bliver spurgt. Har du denne kvalitet, vil dit faglige netværk stille og roligt vokse omkring dig helt af sig selv.





