Du kan selv vælge a-kasse. Det er uafhængigt af en fagforening, og når du bliver selvstændig, er det en god ide at undersøge, om du er bedre stillet ved at skifte.
Selvom du har været medlem af den samme a-kasse i mange år som lønmodtager, er det ikke sikkert, at det er den rigtige for dig, når du starter virksomhed.
Nogle a-kasser forsikrer kun lønmodtagere, nogle kun selvstændige, mens andre tager sig af begge grupper. Dana ... DE SELVSTÆNDIGES A-KASSE har fokus netop på selvstændiges behov. Kontakt Dana, hvis du er interesseret i overflytning.
Det er dog ikke sikkert, du behøver at skifte a-kasse, fordi du bliver selvstændig. I nogle situationer kan du blive i din hidtidige a-kasse, når du starter egen virksomhed, men du kan altid få overflyttet dit medlemskab til Dana, hvis du ønsker en a-kasse, der tager sig af selvstændige og kender deres behov.
Husk, at din anciennitet følger med dig over i din nye a-kasse. Du starter altså ikke forfra med at oparbejde og opspare ret til dagpenge m.m.
Dana indberetter medlemmernes indbetalte kontingent og efterlønsbidrag til SKAT, og beløbet er fradragsberettiget.
Hidtil har Jobcentret stået for jobformidlingen til ledige medlemmer. Fremover skal Dana gennemføre jobformidling til ledige, blandt andet via de jobordrer, som Jobcentret stiller til rådighed. Desuden skal alle CV-samtaler fremover holdes af a-kasserne. Dana skal således vejlede om jobmuligheder, medvirke med kompetenceafklaring, herunder afklare behov for jobskift og bredere jobsøgning.
Du kan læse mere om a -kasser, regler, lovgivning og få gode råd her:
Links:
-
Arbejdsmarkedsdirektoratet
er den statslige myndighed med overordnet ansvar for a-kasserne. -
Dana
er de selvstændiges a-kasse - på tværs af fag og brancher. -
AK-Samvirke
er a-kassernes brancheforening





