Hvis du ikke vil tage det store skridt med det samme, kan du tage det lille. Du kan starte virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob eller starte op med supplerende dagpenge, hvis du er ledig.
Der kan være mange gode grunde til, at du ikke med det samme siger jobbet op og bliver virksomhedsejer på fuld tid. Måske kan du ikke få den nødvendige finansiering, eller måske egner din virksomhed sig godt til en stille og rolig opstart.





