Bloggen

Undgå 4 klassiske fejl - som iværksættere begår


Er det tid til at gå i seng? Du kan få folk til at arbejde for dig, mens du sover

Hvornår var du sidst oppe til kl. 3 om natten? Til en stor fest? På grund af en nyfødt baby? Eller fordi den nye Game of Thrones sæson lige er udkommet? 

Der er mange årsager til at have øjnene åbne på skøre tidspunkter. Men svedende over dit regnskab, søgning efter nye potentielle kunder eller at sidde med sammenknebne øje og kigge på Google Analytics hører ikke til dem.

Der er (mindst) fire klassiske fejl, som nye iværksættere og små virksomheder ofte begår.

 

 

Sådan kan du undgå dem:

1. Pas på med at have for mange hatte på

Der er uundgåelige perioder, hvor ejere af nystartede virksomheder bærer alle hatte på samme tid: Salg, markedsføring, økonomi, IT, drift.

Selvom det er muligt at fryde sig, eller hvert fald være underholdt, over alle disse opgaver (opturen over et salg, serverens brummen, tallene på regnearket) er der nogle, som du altid vil hade.

Hvis du ikke passer på, ender du med at lave alting selv hele tiden. Så udvælg de dele, som du synes er ekstra interessante, og hvor du ved, du skaber meget værdi og brug freelancere til alt det andet.

Ryd dit skrivebord og få tingene gjort. Hvis du ikke kan overkomme regnskabet, din blog eller din SEO, så send opgaverne hen til nogle, som kan.

Det giver dig nogle ekstra timers søvn - eller du kan få set den Game of Thrones sæson færdig.

2. Lad være med at gøre det, du ikke er god til

Hvis du for eksempel tramper rundt i din selvangivelse eller sidder og fedter i timevis med Photoshop, får du helt sikkert ikke det mest mulige ud af din tid.

Du gør formentlig heller ikke et godt stykke arbejde. Driv ikke din virksomhed ved at lave en masse ting nogenlunde godt; tag dig i stedet af færre ting og gør det fremragende med de ting, du så tager dig af.
Opbyg et netværk af freelance fagspecialister, der kan hjælpe dig.

Det skaber et team af mange talenter og kompetencer uden at ansætte en eneste person. Find freelancere med de rigtige kvalifikationer og erfaringer.

Undersøg det arbejde de tidligere har lavet. Snak med iværksættere, som personerne har arbejdet med.

Når du begynder at ansætte disse fagspecialister, så husk at aftal en fast pris for en aftalt periode med klare leverancer.

3. Mist ikke fleksibiliteten

Har du et hus eller en lejlighed, så kan du givetvis nikke genkendende til dette eksempel:

  • En dag, muligvis inden så længe, har du brug for en god, billig og troværdig blikkenslager
  • Det er svært at finde en god, billig og troværdig blikkenslager.
  • Selvom du finder en god, billig og troværdig blikkenslager, så ville du nok ikke ansætte ham på fuldtid til at løse opgaver for dig?

På samme måde har du måske et tilbagevendende - men uforudsigeligt - behov for eksempel for korrekturlæsere, en sælger eller en websitedesigner i din virksomhed.

Ved at bruge online freelance portaler som Elance eller oDesk til at hyre eksperter på projektbasis er det muligt for dig at holde dine muligheder åbne og dine penge fleksible.

Selv om din virksomhed bare flyver derud af lige nu, kan det være svært at forudse den fremtidige efterspørgsel.

Fokusér på det, som du har brug for lige nu.

4. Arbejd med den, ikke på den

Hvad sker der, når du tager på ferie eller bliver syg? Går alt i stå? Hvis det er tilfældet, så driver du ikke en virksomhed, så er du en virksomhed.

Ved at finde samarbejdspartnere som kan tage sig af rutinearbejde, såsom administration eller vedligeholdelse af dit website, så bliver din virksomhed mindre sårbar over for sygdom, forkølelse og ”the man flu”.

Det skaber også en større fornemmelse af fremgang og vækst: At ud over al den arbejde, som du ligger i din virksomhed, så bliver der også arbejdet på virksomheden, når du ikke gør.

Endvidere, ved at placere opgaver hos andre, så forfremmes du automatisk til chef i din egen lille biks.

Det betyder, at du evaluerer, tjekker, godkender og beslutter alt, hvilket er meget mindre tidskrævende og vigtigere for din virksomhed end absolut at gøre alting selv.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Steffen Hedebrandt

Country Manager, Nordics – Elance-oDesk

Hvis du har fulgt de to foregående posts i denne række af historier om at ansætte freelancere på internettet, så er du nu klar til næste skridt i processen

Steffen Hedebrandt

Country Manager, Nordics – Elance-oDesk

Få hjælp til at hyre freelancere til dine næste projekter. 

Steffen Hedebrandt

Country Manager, Nordics – Elance-oDesk

Selvstændige mennesker, der tager chancen. De findes alle steder. Find de freelancere der kan hjælpe dig online. 

Steffen Hedebrandt

Country Manager, Nordics – Elance-oDesk

Det bliver mere og mere normalt at have online ansatte - ud over sine andre medarbejdere. Har du styr på, hvordan du vil håndtere dette? 

Steffen Hedebrandt

Country Manager, Nordics – Elance-oDesk

Start din egen virksomhed - mens du arbejder fuldtid. Fremtidens arbejdsmarked er foranderligt. Med din egen virksomhed bliver du herre i egen hus og fremtidssikrer dig. Læs Steffen Hedebrandts indlæg på IVÆKST Bloggen. 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.