Bloggen

Alfabeto_artikel_den_gode_produktbeskrivelse

Den gode produktbeskrivelse

I dag er det gode indhold på hjemmesiden vejen frem. Udover at skabe pålidelighed overfor potentielle kunder og give rigelig med information om din virksomhed og dine produkter/services, skaber det gode indhold også mere synlighed på Google, så dine kunder lettere kan finde dig.

 

SEO ned til mindste detalje

For at få komplet SEO-optimering på din hjemmeside, skal du have skarpe produktbeskrivelser. Udover at opfylde Googles krav til SEO, skal produktbeskrivelserne også fange læseren og gøre potentielle kunder mere interesseret i varen. Beskrivelserne skal være i et let og glidende sprog, som giver information om produktet, samtidig med at teksten er “skimmevenlig”. Jeg giver dig her gode råd til hvordan du får skrevet den gode produktbeskrivelse.

 

Brug de skarpe keywords

For at være SEO-skarp med dine produktbeskrivelser, skal du have foretaget en søgeordsanalyse over dine produkter eller services. De populære søgeord, der passer overens med din målgruppe, skal nævnes flere gange i løbet af teksten. Det kaldes keywords-densitet. Denne bør ligge på 2-4% i teksten, men jo større densitet, jo mere relevant anses teksten for at være i Googles optik. Dog skal teksten samtidig være læsevenlig. Sørg for at være kreativ med at bruge søgeordet i en god variation af sætninger. På den måde sørger du for at skabe en kvalitetstekst, som både er interessant og relevant for læseren, og som samtidig opfylder Googles krav til SEO. Lav søgeordsanalysen forinden og klargør hvilken målgruppe teksten skal fange, og hvilken vinkel den skal skrives i.

 

Skriv fængende overskrifter

Det første der falder dine læsere i øjnene, er produktbeskrivelsens overskrifter. Teksten skal have overskrifter der vækker interesse, hvor indholdet selvfølgelig passer til. Derudover skal du have researchet hvilke søgeord der er passende til produktet. Sørg for at nogle af de mest populære søgeord indgår i overskrifterne. På den måde vil produktbeskrivelsen blive registreret som relevant til kundens søgning i Googles system. Lav en prioriteret liste over de vigtigste søgeord, og lad dem alle indgå kreativt i produktbeskrivelsen. Overskrifterne skal være spot on og indbydende, og samtidig give et godt overblik over hele teksten. På den måde behøver man som bruger ikke at læse hele teksten, men kan bruge overskrifterne som vejledning.

 

Mobilvenlige tekster er skimmevenlige tekster

Nyere undersøgelser viser at langt over halvdelen af alle Google-søgninger foretages på mobilen . Derfor skal du sørge for at virksomhedens hjemmeside er mobilvenlig. Det gælder både i forhold til teknisk opsætning, men også i forhold til hjemmesidens indhold. Man bør ikke skrive for lange afsnit i produktbeskrivelser og andre hjemmesidetekster, og man bør sørge for at have tilstrækkeligt med overskrifter. På den måde er teksten skimmevenlig, og læseren kan scrolle sig frem til det stykke tekst, der er mest relevant. Du bør også tænke på produktbeskrivelsens længde. En god produktbeskrivelse er på minimum på 200-300 ord, men kan samtidig afhænge af branchen.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Sebastian Bjørnsen

Partner & Markting @ Alfabeto

Hvorfor er Google My Business et godt værktøj?

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.