Ikke at forveksle med nudisme, men nu-isme! Den tid hvor vi ville stille os tilfreds med lange svartider rinder ud i øjeblikket. I gamle dage tog alting laang tid; man ringede og bad om et tilbud, og ventede så nogle dage på at det dumpede ind ad postkassen. Eller man bestilte noget og fik nogle dage senere en ordrebekræftelse – med posten, og så igen nogle dage senere den bestilte vare, og IGEN nogle dage senere en faktura på det, man havde bestilt. Alt det her tog dage, uger, måneder, og det var helt OK imens verden skred roligt og adstadigt fremad.

Så kom internettet, og vi kunne bestille, søge, lade os informere online. Stadig med lidt ventetid, og stadig på en PC, der var placeret ét bestemt sted, for eksempel på skrivebordet. Sådan er det ikke længere, nu er det lige nu og her, og på vores Smartphone at vi forventer at kunne søge, få svar, bestille, og forbruge varer og ydelser. Vi forventer det overalt, og vi får det overalt. Det er Nu-isme.

Episode 1: Jeg vil have svar – nu!
For nogle dage siden bestilte jeg et abonnement på en af de store danske aviser, der (omsider) tilbyder et abonnement, uden at man er tvangsindlagt til den trykte papirudgave. Jeg fik en velkomstmail, hvori der stod at jeg kunne starte med at læse avisen lige så snart jeg fik mit abonnementsnummer. Abonnementsnummer? Et par timer senere var nummeret stadig ikke kommet, og jeg ringede til dem, det viste sig at det ville tage nogle dage, formentlig fordi ordrer skulle HÅNDBÆRES fra det ene system til det andet. Bagved alting lå et bedaget system, vel fra noget der nærmer sig koreakrigens dage, og ordrerne skulle manuelt tastes ind i dette system. I skrivende stund har jeg stadig ikke modtaget mit abonnementsnummer! Det er IKKE Nu-isme, og det er egentligt heller ikke særlig god service.

Episode 2: Er der plads?
For et par dage siden skulle vi ud at spise, og vi bestilte online bord på en meget populær restaurant i Aarhus. Vupti kom der en mail, og så var den på plads troede jeg. Men i mailen stod der bare tak for bestillingen, restauranten tog forbehold for om der var plads, og ville vende tilbage med en bekræftelse senere. Det gjorde de også, men først et døgn senere. Igen systemer der ikke hang sammen og en manuel kontrol af, om der overhovedet var ledige borde. Den fysiske bordoptælling medførte at en medarbejder kunne svare mig, men først så sent så jeg var lige ved at give op og bestille et andet sted. Der er heller ikke meget Nu-isme i at skulle vente et døgn på at få noget at vide, som systemerne skulle kunne svare på on the spot.

Episode 3: Er den nye dims på lager?
Jeg har også lige bestilt nogle specielle nye high-power LED pærer i Sverige med øjeblikkelig ordrebekræftelse, men med flere timers senere besked om egentlig leveringstid - først efter manuel kontrol på lageret deroppe i Sverige. Igen et manuelt mellemspil der burde være overflødigt.

Alle 3 episoder er udtryk for at virkeligheden nu er kørt fra virksomheder, der ikke har sammenhængende IT-systemer. Øde øer af velfungerende IT gør det ikke alene - sammenhæng skal der til. Vi er for længst trådt ind i en real-time verden. Altså det jeg kalder nu-isme. Vi undrer os, hvis ikke vi kan få svar lige nu, på abonnementet, på bordbestillingen, på leveringstiden på LED spot’en.

Virksomheder der ikke har styr på det vil få det stadigt sværere. Manuelle mellemspil er en dyr måde at drive forretning på, og alt for meget værdifuld information går tabt - man mangler en masse oplysninger om kunder og muligheder, der giver nye muligheder for mersalg eller bare oplevelsen af god service. En undersøgelse i USA viste at virksomheder, der driver deres forretning baseret på data, har i gennemsnit 5-6 procent bedre bundlinje end virksomheder, der drives på den gamle måde.

Det er meget fint at have en god front-end, eller web tilstedeværelse, men det duer ikke hvis kæden er hoppet af bagud i de interne systemer.

Hurtig response er det vi alle sammen forventer i dag, og der er altså penge i det. Velkommen til Nu-isme æraen.