Bloggen

Omsæt dine kreative kræfter til online trafik

Tags: IT, Salg

Dine forhenværende, nuværende og fremtidige kunder har alle sammen én ting tilfælles: De er alle sammen mennesker. Hvis din virksomhed er i stand til at kommunikere med mennesker, så har du et fremragende udgangspunkt for at tiltrække mere online trafik til din hjemmeside.

Du kender dine kunder bedre end nogen anden - og hvis du ikke gør, så er det på tide at du lære dem bedre at kende (kundeinterviews, målgruppeanalyse og dataindhentning fra Google Analytics).

Det er i kontakten mellem dig og dine kunder, at din virksomheds kreative evner kommer i spil. Kontakten kan både ende med at din virksomhed modtager værdifuld online trafik eller en viral kundelussing af en geografisk dimension.

 

Der findes ingen magisk håndbog til at kommunikere kreativt med dine kunder. Men der findes masser af inspirerende eksempler på kreative fremgangsmåder. Jeg har udvalgt 3 eksempler som illustrerer offline kreativitet. Alle eksempler kan udføres af både små og store virksomheder, og udbyttet kan måles i online trafik via en korrekt opsætning i Google Analytics.

Søger du hjælp til Google Analytics? Tag på IVÆKSTs gratis seminar Succes Online Med Google Analytics - læs mere her.

 

1. Forær dine kunder små ting med stor værdi

Nima Vali Offline markedsføring online trafik IVÆKST blog

Foråret i 2013 har vejrmæssigt været en meget blandet fornøjelse af regn, sol og mere regn. Hver dag cyklede en masse mennesker ned til den nærmeste metro station, hvorfra de rejste med den offentlige transport til arbejde og skole.

Mens folk var på arbejde og i skole, havde den danske forårsregn sørget for at gøre deres cykelsæder pjaskvåde. Til stor frustration måtte alle rejsende finde sig i at komme hjem fra arbejde og skole med våde bukser fra cykelsædet.

Det ovenstående scenarie gentog sig - indtil en webshop fik den geniale ide at forære gratis cykelovertræk til de rejsende. Mens de rejsende havde travlt på arbejde og i skole, sørgede webshoppen for at cykelovertræk med logo, slogan og hjemmeside med placeret på alle holdende cykler.

De rejsende tog imod det gratis cykelovertræk med kyshånd, og virksomheden fik i ugerne efter bemærkelsesværdig omtale på sociale medier. Målgruppen beholdte de praktiske cykelovertræk og blev aktivt cyklende ambassadører for hjemmesiden i alle hjørner og kroge af København.

 

2. Inddrag, engagér og involvér din målgruppe gennem videoer

Nima Vali offline markedsføring online trafik IVÆKST blog

Hvert år er der et hav af lokale og nationale begivenheder i Danmark. Udvælg de begivenheder hvor din målgruppe er stærkt repræsenteret, og undersøg dine muligheder for at involvere din målgruppe i videoer. En god tommelfingerregel er at holde sig til små stemningsfyldte videoer (5-20 sekunder).

Listen med begivenheder er lang: Koncerter, kræmmermarkeder, late night, sportsbegivenheder og politiske valg. Giv folk en gratis smagsprøve af dit produkt, mod at de eksempelvis lader sig interviewe kort om begivenheden.

Hvem er din yndlingssanger i aften og hvorfor?

Beskriv kræmmermarkedet med 3 ord?

Hvad er det bedste ved late night?

Hvilket hold er du fan af og hvad tror du kampen bliver?

Sørg for at del visitkort ud til deltagerne i videoerne, hvor din hjemmeside fremgår tydeligt. Forklar deltagerne hvor videoerne bliver offentliggjort, og gør dem opmærksom på at de er hjertelig velkommen til at dele videoerne med venner og bekendte på sociale medier.

Afhængig af hvilken begivenhed du deltager i, så er det næsten en naturlov at enkelte videoer vil være særligt underholdende. Få sat videoerne op på din hjemmeside og fremhæv særligt underholdende videoer med potentiale for større eksponering. Link til videoerne igennem din Facebook-side, og ”tag” de involverede personer i videoerne. Husk at tiden er din fjende - jo længere tid der går efter begivenheden, jo mindre aktuelle bliver dine videoer.

 

3. Lav konkurrencer der udfordrer din målgruppes interesser

Nima vali offline markedsføring online trafik IVÆKST blog

Hvis du afholder en energi-drink konkurrence til et senior banko arrangement, så skal du sandsynligvis ikke regne med enorm deltagelse fra målgruppen. Find ud af hvilken konkurrence der kan udfordre din målgruppes interesser.

Et godt eksempel på at udfordre målgruppens interesser er Canal 9’s konkurrence til Street Fodbold 2013. I forbindelse med at der blev afholdt Street Fodbold 2013 på Københavns rådhusplads, så havde Kanal 9 sat et udfordrende 7-mands fodboldmål op.

Hvis ens fodbold evner eller held rakte til at man kunne skyde bolden igennem et af de 4 huller i målet, så vandt man en T-shirt med Canal 9’s logo. Konkurrencen var enormt populær og Canal 9 fik en masse eksponering igennem sportsinteresserede T-shirt ambassadører.

Er dit brand ikke stort nok til at du forventer folk søger efter det i søgemaskinerne? Så husk at du kan tilføje din hjemmesideadresse på de trykte T-shirts du deler ud.

 

Sørg for at din hjemmeside er parat til at modtage og måle besøgende

Det er helt essentielt at du har tilknyttet tracking software til din hjemmeside. Du kan eksempelvist bruge Google Analytics, som både er effektivt og gratis at tage i brug. Med en korrekt opsætning i Google Analytics, kan du måle succesen fra dine offline initiativer ned til mindste detalje.

Det er i øvrigt også vigtigt at have en søgemaskineoptimeret og konverteringsoptimeret hjemmeside, som er i stand til at lukrere maximalt udbytte af dine online besøgende (interne links, indhold, titler, beskrivelser, farvevalg, design og meget mere).

En hjemmeside der er i stand til at modtage og afmåle dine besøgende, er en hjemmeside som arbejder med virksomheden og ikke imod den.

Læs evt. Casper Bloms ekspertblog her på bloggen, og lær mere om brugervenlighed og konverteringsoptimering - klik her.

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Nima Vali

Produkt og markedsføring

Hvis du vil skrive indhold der sælger, så er du nødt til at forstå beslutningsprocesserne i din kundes hjerne. Vægtningen mellem følelser, logik og instinkt skal tilpasses de beslutningsprocesser der er omdrejningspunktet for dit produkt. I dette blogindlæg giver jeg dig et realitycheck og 4 essentielle principper.

Nima Vali

Produkt og markedsføring

Køb hovedtelefoner her. Køb hovedtelefoner nu. Betal for hovedtelefoner nu! De fleste kunder ignorerer dit indhold, fordi dit indhold ignorerer dem. Tænk i stedet på dit indhold som dine ekspedienter på internettet. Læs mere her.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.