Bloggen

seo tips nicolai vittrup

Nice to know om SEO

Nice to know om SEO

Google er vores bedste ven, når vi skal finde produkter og services. Det stiller krav til virksomheder, som i stigende grad må tænke SEO ind i deres marketingstrategi for at blive synlige der, hvor kunderne befinder sig: på nettet. Nicolai Vittrup, CEO i det digitale bureau Webamp, deler ud af sin viden om SEO.

Der er rift om pladserne i toppen af Googles søgeresultater. Men det er ikke en umulig opgave at få din virksomhed på det digitale sejrspodium. Og vejen til online succes? SEO – eller søgemaskineoptimering, som det hedder på dansk.

Men hvad er SEO egentlig lige for en størrelse? Og hvordan bruger du det til at skille dig ud fra dine konkurrenter på Google? Lad os dykke ned i den digitale værktøjskasse. 

Hvad er SEO? – den simple forklaring

Hvad gør du, når du skal finde et produkt, en service eller et svar? Du går på Google, gør du ik’? 

Så langt, så godt. Når du så har googlet din forespørgsel, klikker du så på et af de øverste resultater på Googles første resultatside – eller scroller du videre til side 2, side 3 og så videre?

Du klikker på et af de øverste resultater, ik’? 

Det gør langt de fleste i hvert fald. Statistikker viser, at 35 % klikker på det første søgeresultat, 17 % klikker på det andet, og 10 % klikker på det tredje. Og vi skal ikke langt ned ad rangstigen, før der bliver endnu længere mellem kliksne. For eksempel klikker kun 1,5 % på det tiende og sidste resultat på side 1. 

Der skal ikke meget viden om eksponentielt vækst til at regne ud, at søgeresultaterne uden for side 1 mere eller mindre befinder sig i et klikløst ingenmandsland. 

Sagt med andre ord er en topplacering på Google alfa og omega, hvis du vil findes på bestemte søgeord. Og det er her SEO kommer ind i billedet – for siderne i toppen af Google er ikke havnet der ved et tilfælde. 

Nej, de er havnet på det digitale sejrspodium, fordi indhold, design, kode og andre elementer på siderne er blevet optimeret til at imødekomme Googles krav. De er blevet søgemaskineoptimeret. 

SEO handler altså om, at 1) sikre sig, at Google (og andre søgemaskiner) forstår, hvad din hjemmeside handler om; og 2) at Google ved, at din hjemmeside har det bedste og mest relevante indhold. 

Hvorfor er SEO vigtigt?

Ja, jeg har næsten allerede svaret på det. Men lad mig uddybe en smule. 

I dag er online synlighed lig med synlighed generelt – og SEO er det uundværlige grundlag for langsigtet online synlighed. For uden SEO kommer din hjemmeside/webshop med høj sandsynlighed aldrig op på side 1 i søgeresultaterne. 

Og det er mere eller mindre det samme som at lege gemmeleg med dine kunder. Vores koncentrationsevne er håbløst dårlig, når vi browser på nettet. Derfor er det utopisk at tro, at din hjemmeside får besøg, hvis den ikke ligger på side 1 på relevante søgeord – dine potentielle kunder scroller sig ikke igennem 4 siders søgeresultater. 

Internetbrugere klikker som nævnt på de øverste søgeresultater. Det gør de til dels, fordi de første søgeresultater er de første, der ser – men også fordi mange formoder, at siderne i toppen af søgeresultaterne har det mest relevante og troværdige indhold.

SEO er kort sagt vigtigt for virksomheder, fordi det bidrager til synlighed og troværdighed. 

Myter og fordomme om SEO

SEO er generelt et felt, som omgivet af myter og fordomme – og jeg har stødt på mange af dem i mit arbejde. Men hvis jeg skulle pege på 3 typiske myter, ville jeg nævne følgende:

1. SEO kan outsources

Jeg kan næsten ikke understrege det nok! SEO er et samarbejde mellem udbyder og kunde – ikke en plug and play-løsning. Der skal være match mellem forretningsstrategi og SEO-strategi. Af samme grund er det nødvendigt for virksomheder at engagere og involvere sig, hvis de vil se resultater. 

Desværre ser jeg tit, at virksomheder tror, at de kan outsource deres SEO og så ellers bare læne sig tilbage og se resultater.

2. SEO er ikke manuelt arbejde

Ja, SEO er centreret omkring algoritmer, botter og maskiner. Men det er også manuelt og menneskeligt arbejde. Derfor er der også en direkte sammenhæng mellem resultater og antal brugte timer. 

Jeg støder dog til tider på mangel på forståelse for den sammenhæng. Det resulterer i, at nogle virksomheder ikke er villige til at betale det nødvendige antal mandetimer men alligevel forventer af se resultater.

3. Trafik er konge

Ja, rangeringer og trafik er vigtige måleparametre inden for SEO. Men hvis din trafik ikke konverterer til henvendelser eller bestillinger, er den forgæves.

Lad mig understrege den pointe med et retorisk spørgsmål: Hvis du ejede et steakhouse, ville du så være tilfreds med en lind strøm af gæster, hvis de allesammen var vegetarer? 

Sagt med andre ord: Trafik til din hjemmeside er fedt – men trafikken skal også være relevant.

5 tips til at få din hjemmeside til at rangere bedre på Google

Nu har jeg kradset en smule i overfladen af den næsten uendelige og udtømmelige viden om SEO. Så derfor kan jeg da passende lige afslutte med en håndfuld konkrete SEO-værktøjer.

1. Optimér indholdet på dine hjemmeside
Content er konge! Kvalitetsindhold med relevans for brugeren er måske et af de vigtigste redskaber i SEO-værktøjskassen. Og tekster er noget af det indhold, som Google er rigtig god til at forstå. Derfor må du aldrig forsømme teksterne på din hjemmeside. Men husk at skrive til mennesker – ikke maskiner.

2. Byg relevante links
Linkbuilding er en essentiel del af din SEO-strategi. Du kan se backlinks fra troværdige og stærke domæner som stemmer, der fortæller Google, at din hjemmeside er et besøg værd.

Og ja, linkbuilding har et lidt blakket ry på grund af blackhat linkbuilding-strategier som brug af linkkataloger, computergenerede spinnerartikler og PBN-artikler, som udelukkende eksisterer for at give hurtige backlinks. 

Men linkbuilding kan også være et værdifuldt aktiv for din hjemmeside – HVIS det bliver gjort rigtigt. Nøgleordet er kvalitet – ikke kvantitet. Hellere 2 kvalitetslinks end 20 lyssky. Og ja, det kræver outreach og energi at bygge kvalitetslinks. Men det hårde arbejde skal nok betale sig.

3. Optimér metadata og URL’er
Hvis dine undersider skal findes på bestemte søgeord, skal sidetitler og URL også indeholde dit fokussøgeord.

Husk også at skrive fængende metabeskrivelser. For selvom metabeskrivelser i sig selv ikke har indflydelse på din rangering, kan en velskreven metabeskrivelse være dét, der engagerer dine brugere og får dem til at klikke. En god metabeskrivelse kan altså øge din klikrate – og din klikrate har direkte indflydelse på din rangering.

4. Lav din hjemmeside mobilvenlig
Over 50 % af alle brugere browser nettet fra deres mobiltelefon. Derfor er det helt afgørende, at din hjemmeside bliver vist korrekt på mobiltelefoner. Det vil skade din SEO at undlade at mobiloptimere. 

5. Sæt farten op på din hjemmeside
Internetbrugere hader at vente på, at en side loader – men det gør Google også. Derfor vil det skade dine placeringer på Google, hvis din hjemmeside loader med samme hastighed, som en Lada accelerer fra 1-100. Sørg derfor for, at din hjemmeside er hastighedsoptimeret.

Vil du have mere viden om SEO og andre discipliner inden for online markedsføring, kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi Webamps blog

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Nicolai Vittrup

Direktør

Flere og flere virksomheder har set potentialet i at implementere podcasting som en del af deres brandingstrategi, og det forstår vi godt! Men hvorfor er det nu, at podcasting er en genial medieplatform? 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.