Bloggen

Gør dig klar til julehandlen 2019 allerede nu!

Tags:

Jeg vil herunder gennemgå 3 af de ting, som du med fordel kan begynde at kigge på allerede nu.

Husk dog at perspektivere disse råd til nogle af de kanaler, der er vigtigst for din forretning og tænk gerne ud af boksen – det er her, hvor du vinder over dine konkurrenter!

Skal dine organiske placeringer på Google helt op og ringe? Så skal du i gang nu!

Kunne dine organiske placeringer på Google godt have været lidt bedre i julehandlen anno 2018?

Så tøv ikke med at gå i gang med en dedikeret SEO indsats allerede nu! Søgemaskineoptimering tager tid, og en af de store fejl, som mange webshopejere begår, er at gå i gang med indsatsen for sent. 

Lav derfor allerede nu en omfattende søgeordsanalyse og udvælg de keywords, der vil blive vigtige for dig i 4. kvartal af 2019.

Er du tilfreds med din nuværende e-mail liste?

Dette tip omhandler ikke nødvendigvis udelukkende julehandlen, men skal derimod ses som en investering i hele forretningen som helhed.

E-mails kan være uhyggeligt værdifulde for en online forretning, hvis man formår at benytte sig af e-mail marketing på ret vis.

Det kan endvidere være en god idé at undersøge mulighederne for automatiserede e-mail flows, som automatisk aktiverer dine nyhedsbrevstilmeldte ud fra handlingerne på webshoppen. 

 

Havde du de rette varer i sortimentet?

Du har brugt penge på at få besøgende ind på dit website, men størstedelen ender med at springe væk fra siden igen. Frustrerende, ikke?

Selvom der naturligvis ikke findes én altoverskyggende løsning på dette, så kan du med rette bruge følgende tip. De fleste webshopejere glemmer dette, selvom det kan vise sig at blive en af de absolut vigtigste indikatorer.

Tracking af søgetermer brugt i webshoppens søgefelt er guld. Det vil nemlig være med til at belyse de varer, som din målgruppe savner på din webshop.

Måske er det en farvevariant, eller måske er det en helt anden vare – uanset hvad, så vil det give dig et fantastisk indblik i, hvad du vil kunne forbedre frem mod julehandlen anno 2019.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Micky Weiss

Stifter af Weisio ApS

Har du længe haft et ønske om at sælge på Amazon? Eller er du blot interesseret i at snuse lidt mere til, hvad der egentlig skal til for at sælge på platformen? Så læs med herunder, hvor jeg vil give en lynhurtig gennemgang af, hvad du skal gøre, for at komme i gang på markedspladsen.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.