Bloggen

Facebook og brysterne

Tags: IT, Salg

 

Nem og gratis adgang til millioner af kunder og frit slag for diverse kreative markedsføringstiltag. Ja, det lyder godt, ikke? Facebook er da også en oplagt markedsføringskanal for de fleste iværksættere, og med muligheden for helt gratis at tale direkte til sin målgruppe er det ikke så mærkeligt, at flere og flere virksomheder efterhånden er at finde der.

Men selvom sociale medier som Facebook kan virke som det rene slaraffenland, er der også her regler for, hvordan man markedsfører sig i overensstemmelse med såvel dansk lovgivning som Facebooks egne regler.

 

Hvornår er noget spam?

Hvad enten man driver en virksomhed, der er nystartet, eller som har et par år på bagen, er man underlagt markedsføringslovens regler, og selvom Facebook ikke er et dansk site, gælder reglerne også her, da du, som afsendervirksomhed, hører til i Danmark.

I forhold til spam betyder det, at du skal have indhentet modtagerens aktive og forudgående samtykke. Det betyder, at du ikke må indhente samtykket via det sociale medies standardvilkår eller dine forretningsbetingelser, samt at du ikke må kontakte den pågældende forbruger elektronisk for at få vedkommende til at takke ja til at modtage markedsføringsmateriale.


Må andre reklamere for mig?

Ja, det må de gerne, men de skal gøre det af egen fri vilje. Det vil sige, at du ikke, som en betingelse for at de deltager i en konkurrence eller opnår en rabat, må kræve, at de sender det til 20 venner, eller at de poster det på deres væg.

Bruger du din egen private profil til at markedsføre din virksomhed overfor andre er det ikke længere et krav, at du indhenter modtagerens samtykke. Til gengæld, skal al markedsføring udformes og præsenteres på en måde, så det klart og tydeligt fremgår, at der er tale om markedsføring, og på hvis vegne markedsføringen foretages, og så skal det være muligt at takke nej til at modtage yderligere markedsføringsmateriale.

 

De kære små

I markedsføringsloven er der særligt fokus på børn og unge under 18 år, og det er der ikke lavet om på, når det handler om markedsføring på Facebook. Således er det under ingen omstændigheder tilladt at henvende sig til denne gruppe med direkte købsopfordringer, så udtryk som ”køb her” er for eksempel bandlyst. Samtidig, skal det altid være åbenlyst, for den aldersgruppe man som erhvervsdrivende henvender sig til, at der er tale om markedsføring.


Konkurrencer på Facebook

Én ting er dansk lovgivning, noget andet er de regler som Facebook selv stiller op, og dem er der mange af; for eksempel i forhold til afholdelse af konkurrencer, der er en hyppigt brugt markedsføringskanal for rigtig mange virksomheder på Facebook.

For det første skal konkurrencer altid afholdes i en applikation. Det vil sige, at du faktisk risikerer, at Facebook lukker din side, hvis du bare poster en konkurrence på din virksomheds væg. For det andet, skal det altid fremgå, at det er din virksomhed og ikke Facebook, der afholder konkurrencen. For det tredje, er det ikke tilladt, at gøre det til et krav, at man, ”liker”, deler eller kommenterer for at deltage, og når konkurrencen slutter, er det ikke tilladt at offentliggøre vinderen via væggen, gennem chat funktionen, i en besked eller ved at skrive på vinderens væg. Husk derfor altid at indhente deltagernes kontaktoplysninger, så du kan kontakte dem vedrørende præmien.

 

Facebook og det bare

Særligt sex og nøgenhed har Facebooks opmærksomhed, og derfor skal du være forsigtig med, hvilke billeder du vælger, når du skal fange dine kunders opmærksomhed med statusopdateringer. Kønsdele, kvindelige brystvorter (modsat mandlige der faktisk er tilladt) og bare baller er ilde set, og du risikerer, at dit indhold bliver slettet, hvis du benytter dig at sådanne billeder.
Det kan måske lyde lidt hysterisk i en dansk sammenhæng, men man skal huske på, at Facebook skal beskytte alle deres brugere, og at det er umuligt at kontrollere hvordan informationer spredes på sociale netværk. Før man ved af det, kan markedsføringsmateriale tiltænkt en voksen målgruppe være synligt for langt yngre modtagere, og det er måske ikke alt der er ligeså passende i deres news feed.


Tænk langsigtet

Denne artikel tager fat på et udpluk af de forskellige regler i forhold til markedsføring på Facebook, men er naturligvis ikke dækkende for hele markedsføringsloven. Det betyder dog ikke, at man ikke også bør sætte sig ind i de lovmæssige krav til for eksempel bannerreklamer eller prisoplysningsregler.

Hvis vi fra e-mærkets side skal komme med et generelt råd, så må det være, at du bør tænke langsigtet, når du planlægger dine markedsføringstiltag på Facebook. Det kan godt være at man hurtigt og let kan ramme rigtig mange mennesker, men trækker du uønsket reklame ned over hovedet på forbrugerne, ender det hurtigt med, at de vender dig ryggen. Send i stedet kun til dem, der har en reel interesse i dine produkter, og som derfor bliver oprigtigt glade, når der er nyt fra dig.

Når alt dette er sagt, så er Facebook en fantastisk kanal til at markedsføre sig, og især for iværksættere, hvor marketingbudgettet ikke nødvendigvis er det største, er en gratis løsning som dette, et rigtig godt sted at starte. Jeg håber du har fået mod på at skrue et rigtig fedt koncept sammen, som dine kunder bliver rigtig glade for.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Du kan sikkert allerede mærke det på dit eget besøgstal. Juleræset er i gang, og det trækker endnu flere kunder til de danske webshops. Vil du gerne have så stor en bid af julekagen som muligt, er det nu, du skal i gang.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Webshops på tablets og mobil er ofte skåret helt ind til benet. Men hvor meget må man egentlig fjerne, før man kommer på kant med loven?

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Vil du i 1 år og 14 dage være tvunget til at betale det fulde beløb tilbage på en returneret vare? Og vil du fjerne muligheden for at fratrække en eventuel værdiforringelse fra de udtrådte løbesko, kunden har sendt retur? Nej vel? Læs, hvordan du undgår det.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Jurasprog kan til tider blive så kringlet og nærmest uforståeligt, at det giver enhver ikke-jurist grå hår. Derfor har jeg oversat juraens oldgræsk til forståeligt dansk.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Undgå Facebooks spamfælder ved at kende vores gode råd

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

”Fri ombytning”– hvad indebærer det? I dette indlæg har jeg gjort det let for dig at finde rundt i nogle af de udtryk, der oftest bruges i forbindelse med julehandlen på nettet.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Forhandler du produkter, der henvender sig til børn og unge, er der tre punkter, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med din markedsføring.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

I dag træder nye retningslinjer for betaling på nettet i kraft. Jeg har gjort det nemt for dig at finde ud af, om de nye retningslinjer vedrører dig og din netbutik. 

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

I den nye forbrugeraftalelov er der en række ændringer i forbindelse med kundens ret til at fortryde et køb, som er væsentlige for dig, der driver netbutik. Ifølge den nye lov må forbrugeren nemlig returnere brugte varer. Bliv klogere på, hvordan du håndterer sådanne varer i dette indlæg.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Når den nye forbrugeraftalelov træder i kraft d. 13. juni ændres kravene til, hvilke informationer du som netbutikejer har pligt til at oplyse kunden om forud for købet. Læs med her og find ud af, hvordan du undgår, at kunden pludselig har 12 måneders fortrydelsesret.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Den 13. juni træder en ny forbrugeraftalelov i kraft. Med den nye lov kommer en række væsentlige ændringer, som det bliver afgørende for dig med netbutik at kende. Læs med og find bl.a. ud af, hvordan den nye lov gavner dig som erhvervsdrivende.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Driver du en netbutik og markedsfører du dig gennem f.eks. nyhedsbreve, kan det godt betale sig at kende spamreglerne. Faktisk har du nok ikke råd til at lade være.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura, Salg

Som bekendt er den bedste (og værste) reklame den, der går fra mund til mund. Driver du en netbutik, er det derfor altafgørende, hvordan du håndterer potentielle konflikter med dine kunder.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Forretningsvilkår, aftalevilkår og handelsbetingelser, ja kært barn har mange navne, og når indholdet skal tilpasses, er mulighederne endnu flere. Udover at du som netbutik skal have dem, er her en række ting, du bør vide.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura, Salg

Driver du en netbutik, er det vigtigt at huske på, at julen for mange danskere starter allerede i oktober. Få 10 gode råd til, hvordan du kan gøre din netbutik klar til julekunderne.

Camilla Engel Post

Chefjurist hos e-mærket

Tags:
Jura

Spørgsmålet er ikke altid så ligetil at besvare. Det afhænger nemlig i høj grad af, hvordan man ser på det, og faktisk kan det ende med at blive forskellen på succes og fiasko.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.