Stifter og konsulent, Click In
26.06.2020Når man arbejder med SEO, er det vigtigt at have en klar hensigt med sin strategi. Hvad er det du vil opnå med det? Naturligvis er det, man vil opnå i stor udstrækning mere salg eller øget eksponering. Men når du har hensigten med din strategi på plads, kan du begynde at gå systematisk til værks og lave dit arbejde for at komme op i søgemaskinerne. Der er nemlig ikke noget ‘quick fix’ til SEO, det handler om den tid, du ligger i det.
Først og fremmest når du skal udarbejde en SEO-strategi, skal du udvælge en række søgeord, som du gerne vil op og ranke højt på. Disse søgeord skal være direkte relaterede til dine produkter eller ydelser, og skal derfor have en konkret underside på din hjemmeside ‘tilknyttet’. Hvis du for eksempel vil ranke på “Mac reparation”, er det vigtigt, at du har en underside tilknyttet den ydelse eller det produkt, du prøver at sælge.
Når du skal finde frem til de søgeord, du gerne vil ranke på, vil det give god mening at kigge på dine konkurrenter. Anvend nogle gode værktøjer som SEMrush og AHRefs til at indsamle de nødvendige informationer omkring deres placeringer, deres søgeord og deres content.
Når du har fundet frem til dine fokuserede søgeord, begynder hele din hjemmesides infrastruktur og on-page arbejdet. Du skal sikre dig, at du har en god URL-struktur på din side, at du har unikke undersider til dine fokuserede søgeord og, at du har en god og optimeret side.
I forhold til on-page arbejdet er det vigtigt, at du kigger på, hvor meget tekst dine konkurrenter har, som ligger over dig i søgemaskinerne. Hvis de har skrevet 1000 ord om ‘Mac reparation’, så skal du som udgangspunkt skirve mere end det. Derudover skal du have styr på dine H1 og H2 tags, så din tekst bliver mere overskuelig for brugerne og nemmere for Google at crawle.
Når vi snakker om SEO er det vigtigt at forstå, at det ikke er noget, der sker over night. Det er en langsigtet strategi, som kræver commitment og kontinuerlig vedligeholdelse. Hvis du er villig til at ligge de mange timers arbejde, og er indforstået med, at det ikke er en ‘hurtig og nem’ måde at vækste din online forretning på, så er SEO helt klart noget, du burde gå i gang med med det samme.