- IVÆKST bloggen
- |
- Kurser
- |
- Værktøjer
- |
- Kalender
- |
- Artikler
- |
- IVÆKSTprisen
- |
- Nyhedsbrev
- Administration
- |
- Jura
- |
- Tryghed
- |
- Finansiering
- |
- Økonomi og Skat
- |
- IT
- |
- Jura
- |
- Jura
- |
- RSS feed

Vi er nu halvvejs igennem 2012. Har du nået halvdelen af de mål, du havde sat dig for året 2012?
Hvis du har: Stort tillykke og ud i solen med dig!
Hvis ikke, er det sikkert en god ide at give din forretningside et sommertjek.
Stil dig selv disse spørgsmål:
- Da du besluttede dig for at oprette dit eget firma, hvad var det så, du ville opnå?
- Hvor meget af dette har du opnået? (Spring endeligt ikke dette punkt over, for det motiverer dig til at fortsætte)
- Hvilke af de mål, som du ikke har nået, ville betyde mest for dig at nå?
- Har du nogen ideer til, hvordan du kan opnå dem?
- Er der nogle af målene, du skal justere på, fordi det viste sig, at de var urealistiske?
- Hvordan er det gået med omsætningen?
Salgstallene er nøglen
Ja, jeg springer lige ud i det, fordi jeg ved, at dårlige salgstal tit er roden til, at selvstændige enten må opgive drømmen om at drive egen virksomhed, eller at de begynder at spare på de tiltag, der vil kunne
gavne deres virksomhed fremover.
Derfor er salgstallene ofte noget af det allermest essentielle i en virksomhed.
Hvis du ikke har nået dine salgsmål, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
- Kan du dele dine ydelser op i mindre ”portioner”, så flere kunder kan overskue at købe dem?
- Er det tydeligt for dine kunder, hvad de får ud af din hjælp?
- Er din markedsføring god nok?
IVÆKST TEMA: Salg - vækst, øget omsætning og forretningsudvikling
Find ind til dine kernekunder
Hvis du egentligt ikke har svært ved at sælge din ydelse, og du bare har brug for flere kunder, kunne det være, du skulle give kanvassalg en ekstra chance. Læs mere her (psst, jeg ved, at det virker).
Inden du begynder at ringe kanvas, skal du gøre op med dig selv, hvilke typer kunder du allerhelst vil arbejde for.
Stil dig selv disse spørgsmål:
Hvilke typer kunder får det bedste frem i dig?
- anerkender, at du er rigtig god?
- giver dig frihed til at løse opgaverne, så du kan give dem de bedste resultater?
Og fortsæt med at spørge dig selv, hvilke typer opgaver
- du bedst kan lide at løse?
- du kan tage mest for?
- der udvikler dig mest som fagperson?
- der er mest efterspurgte?
Så får du en indikation af, hvad du kan arbejde hen imod.
God arbejdslyst – og rigtig god sommer.
IVÆKST Artikel: Effektivt salg - strategier og metoder til vækst via salg
Majbritt Lund holder jævnligt seminarer om salg og PR på IVÆKST.
Meld dig til Majbritt Lunds gratis salgsseminar for mindre virksomheder
Læs også på bloggen:

Selvstændig journalist,
uddannet på Danmarks Journalisthøjskole
Aktiver dine læsere, når du skriver
Majbritt Lund har haft sin egen kommunikationsvirksomhed siden 2007.
Hun hjælper sine kunder med at plante deres gode historier i pressen og skriver deres markedsføringsteskter – især til hjemmesiden.
Holder kurser og giver individuel rådgivning om kommunikation i markedsføringen og har markedsført sig selv gennem sine gratis PR-kurser.
Udgav februar 2012 'God kommunikation for selvstændige – Vejen til flere kunder' på Forlaget Frydenlund.
Download et gratis uddrag af Majbritt Lunds nye bog 'Selvstændiges guide til flere penge', og bliv klogere.


















