Tags: Salg
Selvstændig journalist,
uddannet på Danmarks Journalisthøjskole
31.10.2012Er du en af de dygtige og opfindsomme, der er blevet nomineret til IVÆKSTprisen, kan du allerede nu bruge nomineringen i din markedsføring. (Bemærk: Jeg skriver bevidst ikke, om du er en af de heldige, for selv om held spiller en faktor for succes, er dette sjældent nok).
At være nomineret til en pris eller endnu bedre at modtage prisen, er en aktuel begivenhed. Som jeg nævner på mine gratis PR-kurser, kommer de aktuelle historier til at ligge øverst på journalisternes skriveborde.
Sådan får du mest ud af at være nomineret
Sørg for at ”holde dit navn varmt”, mens der er fokus på dig ind til konkurrencen afsluttes. Så vil du formentligt opleve, at du får markant flere besøgende på din hjemmeside, end du plejer at have. Derfor ville jeg give min hjemmeside et servicetjek som noget af det første på to-do-listen, efter jeg fandt ud af at jeg var nomineret. Og det allerførste ville være at storprale på Facebook.
Noget af det allervigtigste er at sørge for, at det er let for disse besøgende at tilmelde sig dit nyhedsbrev. For så bliver du ved med at holde kontakten med dem i fremtiden.
Sådan får du mest ud af at modtage en pris
Hvis du bliver en af de udvalgte, der ender med at få prisen, gælder de samme principper. Bare med den forskel og fordel, at du nu er en meget bedre historie for medierne. Og at det markedsføringsmæssigt ser bedre ud at du FIK prisen, end at du var nomineret til den.
Luna Hvid vandt sidst år prisen som Årets Idealist. Hun præsterede blandt andet at komme i TV2 Nyhederne. Se indslaget her.
Respons på dette blogindlæg modtages gerne på Google+