Bloggen

Fokusområder for din online marketing i 2014

Tags: IT

Content marketing er på manges læber, sociale medier er stadigt hipt grundet nærmest konstante nye niche netværk, hvad med e-mail marketing eller fokus på SEO (igen) efter seneste Google opdatering?? Hvor skal du fokusere din online marketing i 2014?

Dette blogindlæg står fuldstændig for skribentens egen regning, baseret på egen færden i marken, udenlandske analyser samt egne vurderinger og forhåbninger rettet mod mindre og mellemstore virksomheder. Læs mine bud og kommenter gerne med egne holdninger til, hvad der bliver ”the shit”.

 

 


Strategi

Som sådan er der jo ikke noget revolutionerende eller nyt i, at fremhæve strategi som det hotte. Jeg tror dog at flere virksomheder vil fokusere på at definere en klarere online marketing strategi i 2014. Formålet med en strategi er at have en plan og rettesnor for, hvor virksomheden skal bevæge sig hen og hvordan. Virksomheder har behov for at definere sig selv, sit brand og hvorledes de kan og vil skille sig ud, for at skabe værdi for ens kunder, specielt hvis de gerne vil være succesfulde med content marketing indsatsen. I en fragmenteret digital tid er strategi arbejdet essentielt for virksomheder, store som små, og flere vil sætte fokus på udarbejdelse af en sådan.

Et underpunkt til strategi vil derfor naturligvis også være fokus på målsætninger og KPI. Nogle vil mene, at dette fokusområde, med rette, kunne have sit eget ansvar. For til en strategi hører der sig målsætninger.


Stærkere ejerskab og styring af egne kanaler

Virksomheder har taget de mange muligheder til sig, for at kunne markedsføre virksomheden gennem Facebook, Twitter, LinkedIn samt deltaget med profiler i diverse communities. Jeg tror vi har nået en form for mætningspunkt, og at virksomheder er blevet mere kritiske med hvor og hvorfor de har forskellige profiler. Jeg tror virksomheder vil reducere deres antal af profiler på sociale medier, men tage stærkere ejerskab for at bygge bedre engagement og stærkere relation til deres (potentielle) kunder via tilstedeværelsen på de udvalgte kanaler.


Flere personer involveres i marketing

Dette er naturligvis meget afhængigt af virksomhedens størrelse og ressourcer tilgængelig. Marketing er ikke længere bare en ren marketing funktion, men bør ligeledes være en væsentlig faktor og samarbejdspartner for salg, kunde-service/-håndtering, kommunikation, HR. Med fordel kan ”marketing” derfor uddelegeres til flere personer i virksomheden (læs: deraf også flere hænder). Sælgeren kan levere blogindlæg på de mest gængse spørgsmål han støder på ifm kundemøder, mens der som kundeservice/after sale eksempelvis kan skabes How to videoer om, hvorledes produktet anvendes bedst. Personligt ser jeg marketing som værende en sparringspartner til virksomhedens andre funktioner, og skal i højere grad bidrage i en retning fokuseret omkring forretningsudvikling end blot at brande virksomheden.


Nye ord at holde øje med

Content marketing er særdeles hipt i Danmark lige pt, hvor denne disciplin har megen opmærksomhed. Hvad bliver så det nye? Jeg tror ikke vi som sådan kommer til at se en ny marketingbølge vælte ind over os, men jeg tror og håber, at ord som Inbound Marketing og Marketing Automation vil blive flere bekendt. Jeg tror dog ikke 2014 bliver ikke året, hvor disse discipliner i høj grad implementeres i danske virksomheder…. Eller???

Må I alle få en fantastisk december måned, inkluderende en glædelig jul og godt nytår, med dem I holder af.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Mads Fischer

Indehaver/Online Marketing Specialist

Nøglen til bedre salg er en effektiv salgspipeline. Teenagers opførsel og måde at opbygge deres sociale eksistens, kan du og din forretning lære meget af, når du skal udvikle din forretning og styrke dit brand. 

Mads Fischer

Indehaver/Online Marketing Specialist

Tags:
Salg

At være selvstændig eller Iværksætter kræver, at du eller en i din virksomhed får ”langet nogle produkter over disken”! For mange er det lig med, at du skal snakke med mennesker og ”sælge” dit produkt. En udfordring for mange, også selv om man ikke ser sig selv som værende decideret genert eller introvert. Det korte svar og løsningen for mange er: Content marketing

Mads Fischer

Indehaver/Online Marketing Specialist

Tags:
IT, Salg

Står du foran at skulle udarbejde din virksomheds første online marketing strategi? Læs med her og få i 4 trin analyseret og vurderet markedet, opsat målene for din indsats, defineret hvordan disse opnås, og bliver bevidst om potentielle udfordringer, inden de opstår.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.