Bloggen

Tre tricks til at få flere e-mail abonnenter

Selvom nyhedsbreve er en af de ældste online markedsføringskanaler, er det formentlig stadig markedsføringskanalen med den højeste ROI.

Det første skridt i forbindelse med e-mail markedsføring er at få flere e-mail abonnenter. I dette indlæg vil jeg komme med tre gode tips til, hvordan du kan få netop dette.

1. Få flere abonnenter via din bekræftelsesside
En effektiv måde, hvorpå du kan få flere e-mail abonnenter, er via din bekræftelsesside – her kan du fx tilbyde et bonustip eller muligheden for at deltage i en konkurrence, hvis brugeren deler dit nyhedsbrev på de sociale medier.

Jeg prøvede dette med en e-bog via Lavegenblog. I stedet for den traditionelle bekræftelsesside gav jeg brugeren mulighed for at deltage i en konkurrence om e-bogen SEO-Lex, hvis de delte min e-bog.

 

Dette resulterede i 32 delinger på Facebook og LinkedIn ud af ca. 200 e-mail abonnenter på daværende tidspunkt. Er det personer med mange følgere, der deler dit indhold, kan en sådan metode hurtigt resultere i en del ekstra e-mail abonnenter.

Til at opsætte det kan du bruge Paywithapost.de. Med dette værktøj kan du sørge for, at brugeren kun kan komme til en specifik URL (hvor du fx har dit bonus tip), hvis de deler dit nyhedsbrev på de sociale medier.

2. Få din konkurrence til at gå viralt
Dette tip er relevant, hvis du satser på at få e-mail abonnenter via konkurrencer. Her kan du nemlig få flere til at dele din konkurrence på de sociale medier med et lille trick.

Idéen er, at du tilbyder brugeren muligheden for at få ekstra lod (dvs. større chance for at vinde konkurrencen), hvis vedkommende deler din konkurrence på de sociale medier.

Jeg prøvede selv dette trick ved en konkurrence, hvilket resulterede i 252 e-mail abonnenter. Selve konkurrencen så således ud:

 

Når folk så havde svaret på spørgsmålet, havde de mulighed for at få fem ekstra lod for hver ven, de henviste til konkurrencen.

 

Som du kan se på ovenstående billede, er det gjort nemt for brugeren at dele konkurrencen. Du kan nemt opsætte dette ved hjælp af KingSumos værktøj Giveaway.

Og har du en attraktiv og relevant konkurrence, er der faktisk en del, der vælger at dele den. Ved ovenstående konkurrence valgte 27 ud af de 252 at dele konkurrencen, dvs. over 10 procent, hvilket da også resulterede i flere e-mail abonnenter.

3. Brug Welcome Mat
Har du besøgt en side som fx AppSumo.com, har du nok lagt mærke til, at der dukker et e-mail felt op, som dækker hele skærmen.

Dette kaldes for en Welcome Mat.

Og det er virkelig effektivt til at få flere abonnenter. Jeg prøvede at teste det i 30 dage. Herunder kan du se, hvor mange e-mail abonnenter jeg fik i denne periode:

 

Jeg fik altså 37 e-mail abonnenter ud af 1.193 visninger. Dvs. en konverteringsrate på 3,1 procent. Det kan dog godt lade sig gøre at få en væsentlig højere konverteringsrate – Fedora oplevede fx en konverteringsrate på 6-7 procent.

Du kan selv nemt opsætte Welcome Mats gratis ved hjælp af Sumome.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jonathan Lindahl

Iværksætter

Tags:
IT

Her får du 7 avanceret tips til On-Page SEO, som vil kunne hjælpe dig til at erobre de øverste placeringer i søgemaskinerne.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.