Bloggen

Få en bogholder - eller gør det selv

”Hvor lang tid kan det lige tage, at bogføre de få bilag - og hvor svært kan det lige være?”

Denne holdning møder jeg ofte hos virksomhedsejere, når jeg fortæller hvad jeg laver. Ofte bliver bogholderi og regnskab ikke regnet for meget andet end en nødvendig udgift. Og bogholderiet bliver udført af ejeren, ens mor eller en administrativ medarbejder.

Det er der bestemt heller ikke noget galt med - du skal bare sikre dig, at du får bogført på de rigtige momskonti, udlignet debitorer og kreditorer korrekt samt at du modtager dine betalinger og får betalt dine kreditorer til tiden, at dine likvide konti stemmer - kort sagt at du opfylder kravene i bogføringsloven og at du har overblik over økonomien i din virksomhed.

Hvis du gør det selv…

Hvis du vælger at bogføre selv, bør du overveje hvordan du griber det hele an.

Jeg vil klart anbefale dig at benytte dig af et af de online økonomistystemer der er på markedet. De er ikke så dyre, tjek dem ud og se om du ikke kan finde et der passer til din virksomhed. Jeg hører ofte om, at det kan jeg da sagtens lave i excel - ja det kan du godt, men medmindre du er en haj til excel, kan du ikke trække dit regnskab ud.

Lær at bruge det økonomisystem du vælger at benytte
♥ Udnyt de muligheder der er i systemet
♥ Opbyg nogle gode processer fra starten
♥ Vær omhyggelig med dine registreringer

Min erfaring som ekstern bogholder, er at det tager virkelig mange timer at rydde op, hvis der er sket en masse fejlregistreringer. Der skal tages kontakt til skat, kreditorer og debitorer. Bliver bogføringen håndteret korrekt fra start, samt at det er en løbende proces, bruges der langt færre timer.

Rod og uoverensstemmelser = tidskævende oprydninger = dyr udgift

Det svarer til, at man har et rum hvor alt rod bliver smidt ind i.  Den dag der skal ryddes op, så man kan se rummet - tager det bare så lang tid, fordi der skal tages stilling til hvad der skal ske med hver enkelt ting.

Hyr en bogholder…

Der er rigtig mange ting der kan gå galt ved bogføring, derfor kan det ofte betale sig, at få en professionel bogholder til at gøre det. Det viser sig ofte, at det ligefrem kan betale sig for dig.

Bogholderen kan fortælle dig hvad du kan trække fra, der bliver holdt skarpt øje med om kunderne betaler til tiden, at regninger kun bliver betalt en gang, momsen er klar til tiden.

Du kan få sparring og hjælp til at optimere din virksomhed ved at lære at mere om økonomistyring. 

Du skal dog være opmærksom på, at selvom du hyrer en bogholder er der ting du skal gøre:

♥ Lav aftale med din bogholder omkring deadlines og opgavefordeling
♥ God kemi er vigtigt, find en bogholder du svinger godt med
♥ Sørg for at de bilag og oplysninger du aflevere er i orden
♥ Aflevere dine bilag til aftalt tid
♥ Vælg et økonomistystem, hvor du selv har adgang, så du kan følge med i dit regnskab

Husk at uanset om du vælger en bogholder eller bogføre selv, så spørg spørg spørg - hvis der er noget du er i tvivl om. Der er altid hjælp at hente. Jo flere ting du få svar på - jo bedre bliver du til at gennemskue økonomien i dit regnskab og det kommer dig mangefoldigt tilbage.

Vil du inspireres til, hvordan du kan optimere din virksomhedsøkonomi - kan du ved at tilmelde dig, følg min blog gratis på beckregnskab.dk erhverve dig e-bogen ”Vejen til bedre cashflow”

For bedre cashflow
Jette Martine Beck
Beck Regnskab

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Tags:
Økonomi

Er du selvstændig? Husk du skal selvangive senest 1.juli! - Ekspertblogger Jette Martine Beck hjælper dig igang. Læs med her. 

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Tags:
Økonomi

Tid er penge. Få styr på dit regnskab fra start. Der kan for alle virksomheder være penge at spare, hvis man gennemgår regnskabet. En god bogholder er guld værd for din virksomhed. Listen her hjælper dig til at forstå, hvad der er vigtigst i et optimalt regnskab. 

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Som udgangspunkt er alle erhvervsdrivende bogføringspligtige, jf. bogføringsloven. Det betyder at du skal bogføre samtlige af de transaktioner - daglige bevægelser - der er i forbindelse med din virksomheds drift.

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Tags:
Økonomi

Hvad er det for en størrelse og hvad skal vi bruge den til? Og hvordan bruger vi den?

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Hvis du vil vide, hvordan det står til med økonomien i din virksomhed - så er der ingen vej uden om. Du er nødt til at få styr på bilagene.

Jette Martine Beck

Merkonom i regnskab

Det skal du vide, der findes kunder der spekulerer i at trække betalingen så langt som muligt. Og hører de ikke fra dig, så betaler de ikke. De virksomheder, der har rykkerprocedure, er dem der først får betaling.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.