Bloggen

Søgemaskineoptimering gennem intern linkstruktur

SEO handler om at optimere sit website, så man ranker med de rigtige sider på givne søgeord. Derfor er det selvsagt vigtigt, at Google og andre søgemaskiner har en idé om websitets indhold og de enkelte siders vigtighed.
Det er ikke gjort med en søgeordsoptimeret H1'er på den enkelte side. Søgemaskiner som Google opfanger 100-vis af signaler, når de skal vurdere en sides indhold og relevans.

De interne links på sitet er i den forbindelse et meget vigtigt signal. Mange interne links til den samme side fortæller Google, at siden er vigtig. Og ankerteksterne fortæller Google, hvad den side, der linkes til, handler om.

Ankerteksten som et vigtigt signal

   
Ankerteksten er den klikbare tekst i et link. Når man linker internt på et site, skal man derfor være bevidst om, hvilke signaler man sender til søgemaskinerne.

På et site om cykler skal man sørge for, at ordet cykelhjelm indgår i de ankertekster, der peger på undersiden om cykelhjelme. Så gør man det klart for søgemaskinerne, hvad siden handler om, og det er forudsætningen for, at siden ranker på søgeordet cykelhjelm.

I det omfang, at man selv er herre over det, skal man også sørge for, at ordet 'cykelhjelm' eller en bøjning af ordet indgår i backlinks til siden om cykelhjelme.

Undgå søgeordskannibalisme

  
Man skal dog være opmærksom på, at man ikke 'æder' sine egne søgeord. Søgeordskannibalisme opstår, når ankerteksterne peger på forkerte sider. Det vil forvirre søgemaskinerne og udvande søgeordenes værdi.

På mit eget site, Opgavekorrektur.dk, har jeg en forside, der er optimeret mod det generiske søgeord korrekturlæsning. Når en bruger søger på korrekturlæsning, vil jeg gerne have, at det er min forside, der bliver vist i søgelisten.
For at optimere min forside til søgeordet korrekturlæsning skal jeg sørge for, at interne anketekster på mit site, hvor søgeordet korrekturlæsning indgår, ALLE peger på min forside. Hvis de gør det, er det et tydeligt signal til søgemaskinerne om, at min forside handler om korrekturlæsning.

Jeg må derfor ikke bruge ordet korrekturlæsning i interne links til fx min underside om korrekturlæsning af specialer. Hvis jeg gør det, forvirrer jeg søgemaskinerne. De bliver i tvivl om, hvorvidt det er min forside eller min underside om korrekturlæsning af specialer, der handler om korrekturlæsning. Dermed udvander jeg styrken af søgeordet korrekturlæsning.

Tilsvarende, når jeg linker til min side om speciale, skal jeg derfor bruge ankertekster som speciale, specialekorrektur eller rette speciale. Alle ankertekster på sitet, hvor ordet speciale indgår, skal pege mod min side om speciale.

Hold skæg og snot for sig, så man undgår at kannibalisere sine egne søgeord. Brug den interne linkstruktur med omtanke til at sende et klart og utvetydigt signal til søgemaskinerne om, hvad siderne handler om.
Så har man bedre muligheder for gode placeringer.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jan Boysen Billund

Lektor og ejer af Opgavekorrektur.dk

Vælg SEO-bureau med omtanke

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.