Bloggen

3 tips til (effektiv) forbedring af din hjemmeside

Tags: IT

Som webmaster, iværksætter eller marketingmedarbejder, kan det være svært at finde rundt i den jungle, som hedder online markedsføring. Jeg giver dig her tre tips til hurtigt og effektivt forbedring af din hjemmeside - som du kan starte på i dag.

1. Del din viden - tilføj en blog

Enten har du selv, eller også findes der i din virksomhed en masse ekspertviden, om netop det I laver. Denne viden skal du dele på din hjemmeside - f.eks. med en blog.

Hvorfor?
For det første skaber den en enorm tillid blandt dine besøgende, kunder og samarbejdspartnere, at din side er en god ressource til viden og du fremstår som en ekspert på dit felt. For det andet tiltrækker det mere søgetrafik og giver dig dermed flere besøgende.

Hvordan?
Der er flere måder at dele viden på, alt efter hvilken type hjemmeside og CMS du har. Mange hjemmesider har enten muligheder for at lave nyheder eller blog posts. Har du en Wordpress hjemmeside, er blog funktionen allerede indbygget og det er blot at gå i gang. Har du ikke en blog eller nyhedsfunktion på din side, kan du få en gratis Wordpress blog tilknyttet her: Wordpress.com

Hvad?
Som udgangspunkt skal du skrive om det du har forstand på og som er relevant viden for dine besøgende.

Det kunne f.eks. være:

● Besvar de typiske spørgsmål din kundeservice får om dit produkt/dine services
● Skriv om nye produkter/services eller relevante nyheder i din branche

Den mere avancerede løsning er at lave en grundig søgeordsanalyse og finde ud af hvad dine potentielle kunder søger på og så målrette dit indhold til disse søgninger. Her kan du bruge Googles Keyword Planner, som blot kræver at du opretter en (gratis) AdWords konto.

Inspiration

rejseforsikringsguiden.dk hjælpes de besøgende til mere viden om produkter inden for rejseforsikringer. Bloggen indeholder svar på de typiske spørgsmål om rejseforsikringer. Ved at hjælpe de besøgende med en positiv oplevelse, skabes fundamentet for fremtidige kunder.

2. Opdater dit nuværende indhold

Tag et kig på dit indhold på din hjemmeside. Start f.eks. med de vigtigste produkter/services eller kig i Analytics (som du forhåbentligt bruger) og se hvilke sider, der har flest besøgende. Derefter start med de vigtigste sider og lav indholdet bedre.

Hvorfor?
Godt indhold giver en bedre brugeroplevelse, skaber dermed flere værdifulde handlinger (salg, leads, tilmeldinger etc.), tiltrækker flere links og giver bedre placeringer på Google.

Hvordan?
Når du skal lave indhold skal du sætte dig i de besøgendes sted. Hvad er det egentlig dine besøgende leder efter? Enten når de søger på Google eller browser din hjemmeside direkte. Tænk på hvad du selv ville opfatte som god og fyldestgørende information om dine produkter eller services. Sørg for at afdække alt hvad dine besøgende kunne efterspørge og have brug for at vide. Klæd dem på til at tage den beslutning du gerne vil have dem til at tage (f.eks. købe dit produkt) og sørg for at komme alle deres indvendinger i forkøbet ved at afmontere dem.

Hvad?
Godt indhold er ikke blot en lang tekst. Godt indhold skaber værdi for den besøgende i form af information og viden. Denne information og viden kan kommunikere med langt stærkere virkemidler end blot tekst. Brug video, billeder, grafik, kort, tabeller, bullet points etc. Alt hvad der kan være med at øge den besøgendes opfattede værdi af din hjemmeside og klæde dem på til at foretage de værdiskabende handling du ønsker.

Inspiration
billige-fodboldrejser.dk guides de besøgende ved hjælp af både tekst, billeder, grafisk, logoer, videoer, Google Maps osv. Et varieret indhold af høj kvalitet giver den besøgende en meget bedre oplevelse.

3. Få mere værdi ud af dine besøgende

I salg har man et mantra som hedder “gå efter ordren”. Tag et kig på din hjemmeside og spørg dig selv, om du går efter ordren hos dine besøgende?

Hvorfor?
Din hjemmeside skal hjælpe dig med at lukke ordrer, få salg, generere leads eller dét som skaber værdi for dig. Flotte hjemmesider med en god information om service og produkter mister sin effekt, hvis den ikke skaber konkret værdi. Optimer din hjemmeside til også at skabe indtjening.

Hvordan?
Understøtter din hjemmeside dit salg, så det er nemt for de besøgende at blive kunder? Skal du f.eks. tale personligt med alle kunder, er det vigtigt at have et stort og tydeligt telefonnummer på alle sider. Har du en webshop, skal det være meget tydeligt, hvordan man lægger produkter i kurven og checker ud. Uanset hvordan du normalt skaber kunder, kan din hjemmeside hjælpe dig. Husk blot at det være tydeligt for den besøgende, hvad de skal foretage sig.

Hvad?
Tag et grundigt kig på din hjemmeside og find ud af, om du har husket disse elementer:

● Value proposition (Hvad er det du tilbyder?)
● USP’er (Selling point - hvad er de gode grunde til at handle med dig?)
● Call-to-action (Konkret og direkte - hvordan handler man med dig?)
● Skab tillid (Er siden, designet og indholdet troværdigt?)

Inspiration

På surveybee.dk guides den besøgende effektivt igennem sidens value proposition (deltag i spørgeskemaundersøgelser og bliv belønnet), selling points (optjen point m.m., gratis og uforpligtende, start idag) og call-to-action (tilmeld dig).

Som besøgende er man aldrig i tvivl om, hvad siden handler om, hvad fordelene er ved at bruge siden eller hvad siden gerne vil have dig til at foretage af handlinger. Tænk alle de elementer ind i din hjemmeside og få mere værdi ud af de besøgende du allerede har.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Claus Bermann

CEO for Bermann & Rosenberg Media ApS

Bliv klogere på SEO-udtryk, der er ingen vej udenom!

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.