Virker din megafon?

e-akademiet
Skab din hjemmeside
Sælg din hjemmeside
Trim din hjemmeside

Af Nynne Vidgren og Maja Topsøe-Jensen

Det vigtigste på din hjemmeside er, at den er forståelig og brugervenlig. Desuden skal dit budskab formidles visuelt og i et enkelt sprog. Hvis disse kriterier opfyldes, vil din hjemmeside fungere som en megafon - dvs. blæse dit budskab ud til dine kunder.

Megafon

Det lyder enkelt, men det er ofte en udfordring i praksis at kombinere forståelighed, brugervenlighed og visualitet. Denne artikel tager dig igennem nogle af de vigtigste elementer, du kan bruge for at sikre dig, at din megafon virker. Det drejer sig om:

  • Tekst og elementer på din hjemmeside
  • Troværdighed
  • Visualitet

Fjern mislydene

Internettet er et medie, hvor brugeren kun er et klik væk fra at forlade din hjemmeside! Den store udfordring er derfor at bibeholde de besøgendes  opmærksomhed.

  • Hvilke funktioner eller elementer kan fastholde kunden på hjemmesiden?

Brugervenlighed kan have denne effekt. Og så skal du sørge for, at dit budskab, dine præmisser og motiver er klare fra starten.

I forhold til sprog og tekst vil vi anbefale:

  • - Find kernen - find kernen i det, du sælger, og brug det tit. Ofte kan man glemme at bruge selve det ord, som bedst beskriver det, man sælger.
  • - Fat dig i korthed - formuler teksten, så der ikke er lange fremmedord og knudrede sætninger, som ingen forstår. Som udgangspunkt skal alle kunne forstå din hjemmeside uden at have nogle forudsætninger inden for området.
  • - Vær konsekvent! Skift ikke spor midt i teksten, det virker hverken velovervejet eller troværdigt.
  • Undgå komplicerede tekster eller salgstaler - folk mister hurtigt koncentrationen og tålmodigheden på nettet.
  • - Pas på med for meget tekst ad gangen - bryd teksten op med billeder, bullets, grafer, faktabokse m.v.
  • - Skab relevant dynamik på hjemmesiden - elementer, der bevæger sig, skaber en god dynamik og modvirker den statiske teksts lidt "døde" karakter. Dynamikken skal gå i spænd med dit brand, så det virker troværdigt. Det kunne f.eks. være grafik, der bevæger sig.

    Læs også:

  • - Find nøgleord - overvej nogle nøgleord, som giver et præcist billede af dit firma. Brug dem mange gange på din hjemmeside. Det styrker dit brand over for kunden. Og jo flere gange du har brugt disse ord, jo højere vil de ligge i Google-visningen, hvis nogen søger på disse ord. http://www.ivaekst.dk/gaest/7/0/hot-og-not-til-din-soegeoptimering.

I forhold til troværdighed vil vi anbefale at:

  • - Opbygge en fortrolighed med kunden - få kunden til at føle sig godt tilpas.
  • - Gøre kunden tryg - læg f.eks. udtalelser fra andre kunder frem, så kunden får en uvildig vurdering af dit firma eller produkt.
  • - Være ærlig - præsenter f.eks. et alternativ til dit eget produkt. Du kan også bare kort beskrive, at du er klar over, at din løsning ikke er den eneste af slagsen. Det er så din opgave på en troværdig måde at fortælle fordelene ved din egen vare eller service.
  • - Skabe tillid - nævn f.eks. firmaets begrænsninger. Pga. firmaets størrelse er der måske visse opgaver, du ikke kan varetage - f.eks. online support.
  • - Træde åbent frem - klargør over for kunden, hvem der står bag firmaet, hvem du er, og hvad din baggrund er. Det bevirker også, at kunden fornemmer, at der er nogle levende personer bag din hjemmeside.
  • - Have certifikater - hvis du vil lave markedsføring på din hjemmeside, skal kunden føle, at de kan stole på dig og den vare, du sælger. Det er f.eks. en god idé, hvis din vare har et miljømærke, at du kan dokumentere det og henvise til dette mærkes hjemmeside.
  • - Opdater jævnligt - slet uaktuel information. Det er spild af tid for kunden at side og læse om et emne, der ikke er opdateret. Derfor er det vigtigt, at du opdaterer din hjemmeside og skriver dato på samt forfatter, så kunden eller brugeren kender afsenderen.

I forhold til det visuelle udtryk på din hjemmeside, skal du overveje:

  • - Dit signal - hvilket grafisk og designmæssigt signal du vil sende. For at have et klart udtryk skal din hjemmeside visuelt hænge sammen med dit brand og øvrige udtryk.
  • - Farver - forskellige farver sender forskellige signaler. Brug farver bevidst.
  • - Koncentrationen af visuelle elementer - overvej, om din hjemmeside skal indeholde mange eller få visuelle elementer. Husk, at det visuelle generelt er MEGET vigtigt på internettet!
  • - Det smarte vs. det seriøse - nogle visuelle elementer kan opfattes som underholdning eller useriøse. Så hvis du vil sælge eller formidle noget meget seriøst, skal du muligvis ikke have for mange smarte features på din hjemmeside. Det kunne være billeder, der bevæger sig, eller for mange displays, som skifter tekst hele tiden.
Nyhedsbrev

Få relevant viden om vækst. Snyd ikke dig selv for disse vitaminer til din virksomhed


Email
Tilmeld