Gæsteindlæg

Får du mest muligt ud af dit mediebudget?

Mange små og mellemstore virksomheder kæmper med at få deres mediebudget til at strække så langt som muligt. Mediebureauet Syntese Mediabuying giver her et par tips til stor effekt for små penge. Først tager vi et kig på den traditionelle tilgang og efterfølgende præsenterer vi lidt mere alternative metoder til dig med et begrænset budget.

De traditionelle

I enhver kampagne er der nogle meget simple retningslinjer man kan følge for at få størst muligt udbytte at mediebudettet.

• Målgruppe
  Vær omhyggelig med din målgruppe! Dette kan ikke understreges nok. Det er i  fastsættelsen af din målgruppe, at du danner grobund for hele kampagnen. Uanset  størrelsen af dit budget, er en knivskarp analyse af målgruppen essentiel for at sikre  optimal effekt. Hvis du ikke ved hvem du vil ramme, så bliver det svært at gøre netop  dette.
• Forhandlinger
  Den første pris er selvfølgelig aldrig den bedste, og enhver mediesælger har et budget  der skal overholdes. Tænk over hvilken pris du gerne vil opnå inden du tager kontakt, og  agér ud fra det. Hvis du betvivler dine egne forhandlingsevner kan det være en fordel at  lade et mediebureau overtage dialogen med mediesælgerne. Et mediebureau har overblik  over markedet og ved hvilke medier der vil være relevante og til hvilken pris de skal købes.
• Overvåg
  Konstant overvågning under kampagnen sikrer, at at man får hvad man betaler for. Dette  kan være kontrol af indrykninger i dagblade, stikprøvekontrol af placeringer på  Outdoormediet og overvågning af leverede visninger/klik på en onlinekampagne.  Medier er varer som du betaler dyrt for.
• Løbende optimering
  Enhver kampagne kan optimeres. Vær proaktiv i hele processen og reagér hurtigt  imens kampagnen kører. Så snart kampagnen er slut er det for sent. Værktøjer som  Adform, til brug for løbende optimering af onlinekampagner, er kostbart, men effektivt og  kan være lønsomt hvis onlinemediet fylder en markant del af ens budget.
• Evaluering
  Hvis medierne ikke leverer skal der kompenseres. Det er din ret. Det er i denne  forbindelse din overvågning af kampagnen viser sig at være guld værd. 

De utraditionelle

• Facebook
  Hvis man sidder med et begrænset mediebudget, og mangler kendskab til sit brand/produkt, kan lidt mere utraditionelle løsninger være et godt supplement til de traditioneller medier. Sociale medier, og i særdeleshed Facebook er de seneste år blevet hypet utroligt i  mediebranchen, og der findes da også gode eksempler på virksomheder der har opnået højt kendskab til billige penge, igennem en korrekt udført Facebookstrategi. Facebook er, med stor margin, den hjemmeside danskerne bruger mest tid på og med 2,6 mio aktive brugere i Danmark og mere end 800 mio. på verdensplan er det en utrolig attraktiv kommunikationskanal. 
  Inden man begiver sig ud i det “sociale eventyr”, skal man dog sikre sig at man overholder Facebooks retningslinjer som,specielt i forbindelse med konkurrencer, er meget strikse. Derudover skal man være bevidst om, at et engagement på sociale medier ikke er gratis.  Dialog er præmissen for sociale medier, og hvis man ikke investerer tid, energi og oprigtig interesse i sine “fans” kan de investerede ressourcer hurtigt vise sig tabt på gulvet.
• Guerilla marketing
  Afslutningsvist, kommer her en idé til det skrabede mediebudget, nemlig Guerilla marketing. Ideen med Guerilla marketing er i sig selv ganske enkelt: Et utraditionelt system af objekter, der bygger på tid, dynamik og fantasi, typisk eksekveret  for et mindre budget. Guerilla kampagner er typisk uventede, ukonventionelle og potentielt interaktive. Den rigtige idé kan skabe en unik viral spredning, som kan skabe høj effekt for et begrænset budget og dermed være enormt effektivt. Ud over de umiddelbare effekter, kan en veleksekveret Guerillakampagne give dig og din virksomhed en mulighed  for at skille jer ud fra mængden, og vise personlighed og kant. En ulempe ved denne  form, er vanskelighederne og mulighederne for effektmåling og evaluering af  kampagnen. Guerilla marketing bør dog følges op af et miks af traditionelle medier, for at  opnå optimal effekt. I november 2011 udførte vi en Guerilla kampagne for Fitness World, i forbindelse med deres centeråbning på Bondovej i Odense. Vi placerede ca. 1.000 “ansigter” rundt omkring i byen, med modellen på forsiden og tilbudet på bagsiden. Dette kombineret med et miks af traditionelle medier, var medvirkende til, at centeråbningen fik en masse opmærksomhed og nye medlemmer på åbningsdagen.

For yerligere inspiration til Guerilla marketing (og underholdning) kan denne side anbefales:

• The 80 Best Guerilla Marketing Ideas I’ve Ever Seen

Besøg vores website, kontakt os og få en times gratis rådgivning eller surf rundt for yderligere inspiration:

• www.syntesemediabuying.dk

Af Morten Einshøj Petersen

Mange virksomhedsejere har ikke taget stilling til, hvad der skal ske med virksomheden i tilfælde af skilsmisse. I værste fald kan konsekvensen blive, at der skal skaffes så mange kontanter, at virksomhedens fortsatte eksistens kan blive truet. En simpel løsning på problemet kan være at oprette en ægtepagt. Det vigtigste er at tage stilling.

Hvis du er gift, er udgangspunktet, at alle dine aktiver, inkl. din virksomhed, indgår i formuefællesskabet mellem dig og din ægtefælle. Det betyder, at hvis I på et tidspunkt skal skilles, så skal jeres fælles formue deles ligeligt imellem jer med halvdelen til hver. Værdien af din virksomhed indgår dermed i delingen, og dette gælder uanset, om du eventuelt har bragt mere ind i ægteskabet, end din ægtefælle har.

I praksis kan denne ligedeling komme til at betyde, at du er nødt til at skaffe flere kontanter, end du som udgangspunkt er i besiddelse af. Det skyldes, at afregningen imellem jer i forbindelse med delingen sker kontant. Du kan derfor være tvunget til at afhænde eller belåne aktiver udelukkende for at betale din ægtefælle. Hvis værdien af virksomheden er stor, kan det i værste fald betyde, at der skal skaffes så mange kontanter, at virksomheden ikke kan drives videre.

Løsningen på dette problem kan være, at du og din ægtefælle i fællesskab opretter en ægtepagt. I en ægtepagt kan ægtefællerne tage stilling til, hvem der skal have hvad i tilfælde af en skilsmisse.

Det kan fx aftales, at hele virksomheden skal tilfalde dig. Det kan også aftales, at virksomhedens værdi skal opgøres til ”indre værdi”, hvilket vil sige uden inddragelse af goodwill. Det kan ofte være hensigtsmæssigt, fordi goodwill i et vist omfang afspejler virksomhedens endnu ikke realiserede indtægter.

Det nærmere indhold af ægtepagten afhænger helt af de konkrete omstændigheder. Det samme gør sig gældende i forhold til valget om, hvorvidt der skal være tale om fuldstændigt særeje eller om kombinationssæreje. Dette bør man søge rådgivning omkring.  

Oprettelse af ægtepagt kræver enighed mellem parterne, og derfor er det vigtigt, at du tager snakken med din ægtefælle på et tidspunkt, hvor problemstillingen endnu ikke er opstået. For nogle mennesker kan det det være svært at tage sådan en snak med sin ægtefælle. Her skal man blot huske på, at konsekvensen ved ikke at tage stilling, kan være umådelig stor. En god tommelfingerregel er, at det er bedre at tage snakken, inden det går galt. Det er nemmere at blive enige i fredstid end i krigstid.

Uanset om din virksomhed drives i personligt regi (enkeltmandsvirksomhed eller I/S) eller i selskabsregi (ApS eller A/S), er det vigtigt at tage stilling til, om der bør oprettes en ægtepagt.

Hvis du driver din virksomhed sammen med andre ejere, er det også vigtigt, at I tager stilling i fællesskab. I bør overveje, om det skal være et krav for (kommende) gifte ejere, at de opretter ægtepagt med deres ægtefæller. I modsat fald risikerer I, at virksomheden på et tidspunkt bliver tvunget til at skaffe kontanter til en ejers tidligere ægtefælle i forbindelse med en skilsmisse. Kravet om ægtepagt kan fx indføjes i ejeraftalen mellem ejerne.

Det vigtigste er, at der tages stilling.

For yderligere oplysninger kontakt AGENDA Advokater.

Advokat Morten Søndergaard Olsen, tlf. 40 40 94 59
mail: mso@agendaadvokater.dk

Advokat Morten Einshøj Petersen, tlf. 30 33 34 32
mail: mep@agendaadvokater.dk

AGENDA Advokater er en uformel og løsningsorienteret advokatvirksomhed, som yder værdiskabende kvalitetsrådgivning til erhvervsdrivende. AGENDA Advokater har specialiseret sig i rådgivning til iværksættere.

Vær mere nysgerrig. Sådan lyder opfordringen til virksomhederne og deres ansatte fra Liselotte Lyngsø, partner i innovations- og fremtidsforskerfirmaet Future Navigator.

Liselotte Lyngsø var en af oplægsholderne ved Entrepreneur Of The Year 2011 konkurrencen, der fandt sted i Bella Center, København, torsdag d. 24. november.

Her var temaet 'Sund Vækst' bl.a. på dagsordenen.

Vind bogen!

Vi trækker lod om fire ”Selvstændig – med vilje”.

Vinderne er fundet, de vil snarest få bogen tilsendt.

Af Bo Østerlunds, uddrag af bogen: ”Selvstændige – med vilje”

HAN ELSKER MORGENERNE. Elsker turen gennem den morgendovne by fra hjemmet på Nørrebro , når han har kysset kæresten Sarah farvel , og indtil han ankommer til den lille fabrik i Tåstrup ved 07-tiden. Og han elsker at være den første, som møder på jobbet en time før alle de andre. Og hvor han i selskab med sig selv, en kop kaffe og sin computer får lavet tre timers arbejde på én time, inden der begynder at komme folk.

At Johan Bülow er en meget lykkelig iværksætter, er ikke svært at se, når man hører ham fortælle om sit livsværk med energi i stemmen og ser hans glød i øjnene. Og at han også er succesfuld, fortæller de tørre tal. Omsætningen er steget fra en halv million kroner i sommeren 2008 til det mindst 60-dobbelte tre år senere, i 2011.

Johan Bülow (i hvid kittel) samme med to ansatte på lakridsfabrikken

Velkommen til det store danske lakrids-eventyr.

Og så er sandheden, at den ambitiøse og dygtige bornholmer kunne have solgt endnu mere lakrids, hvis han ville. Men det vil han ikke.

"Produktets eksklusivitet betyder alt. Alt! Allerede den første sommer kom der en chokolademand fra Kolding til min og min kærestes lille butik på Bornholm og sagde, at han gerne vil købe 100.000 lakridsstænger. det var dengang vi selv rullede dem mellem hænderne. Og nu er vi stort set blevet ringet op af alle supermarkeder i hele Skandinavien. De vil gerne sælge vores varer, men svaret er stadig nej.

Selvfølgelig er det fristende, for på kort sigt ville vi jo tjene en forfærdelig masse penge, men det harmonerer slet ikke med de tanker, som ligger bag produktet. Den slags gør man ikke efter to-tre år. Det ville udvande hele konceptet og ideen med et eksklusivt lakridsmærke som vores, og er man ikke tro mod sit koncept, kommer man jo aldrig videre. Jeg ville jo gå på kompromis med alt det, jeg har siddet og arbejdet med i fire år, hvis jeg ringede til ICA i Sverige, som ringede for nogle måneder siden og sagde: ’Ok, så kører vi. I tager 25.000 dåser om ugen. Vi har også sagt nej til Irma.

Nej, jeg ville blive dybt ulykkelig, hvis mit projekt døde efter to-tre år, fordi det blev multisolgt alle mulige steder ..."

Så Lakrids by John Bülow vil stadig skulle købes hos de 250 små specialbutikker landet over, som er nøje udvalgt og i øvrigt ligger i hver sin by, så de ikke er placeret for tæt på hinanden. Det er på steder som museerne Louisiana og Arken, Claus Meyers ’Deli’ samt i Magasins ’Mad & Vin’, de spændende og velsmagende lakridsprodukter kan købes. Mere end 300 andre specialhandlere er på venteliste til at kunne forhandle.

Forretningen i Tivoli i København kom til i 2009 midt i virksomhedens engros-ræs, da Skandinavisk Tobakskompagnis cigarrulle-kiosk over for Den Flyvende Kuffert pludselig stod tom.

"Jeg havde været derinde og køre et julemarked i et lille træskur. Vi stod med sorte nissehuer på og solgte skide godt. Så da den mest blærede butik i hele Tivoli stod tom, lagde jeg mig på knæ foran dem, og så gav de mig sgu lov. Vi har en bestyrer og to ansatte, som driver det, huslejen er omsætningsbestemt, og det går fuldstændig fantastisk. De sælger flere varer i Tivoli end de gør i butikken på Bornholm. Og selv om der ligger rigtig mange andre fristelser derinde, er Tivoli jo et utroligt godt udstillingsvindue rent brandingmæssigt", smiler Johan Bülow, som er en god medie-historie, og som derfor også pludselig kunne opleves i et længere indslag i selveste TV2 Nyhederne i primetime en varm sommerdag i 2011.

Indslaget handlede om den unge lakridskonges 11.000 personer store dedikerede Facebook-testpanel, som hjælper med at finde nye produkter til fabrikken.

Uvurderlig og gratis reklame, naturligvis – og blot endnu et bevis på, at storytelling er en livsvigtig ingrediens, når der i vore dage skal sælges produkter.

Og den slags historier er der masser af, når det handler om Johan Bülow. Først og fremmest naturligvis Den grimme Ælling-fortællingen om den unge bornholmer, der sammen med kæresten begyndte at eksperimentere med sin mors største kartoffelgryde på komfuret i Bornholm, inden han i den lokale bank lånte til en otte kilos lakridsgryde.

Fortællingen om, hvordan det hele gik galt og hvordan han i mange omgange var ved at kaste håndklædet i ringen, inden det hele endte lykkeligt, om Johan Bülow som Onkel Joakim tjente sin første 25-øre og så sin drøm vokse.

Men dertil kommer også hele beretningen om lakrids, som jo er en rod. Og tygger man på den rod, så smager den af lakrids.

Og der er historierne om det glutenfri lakrids, om den utraditionelle dåse, om den mobile hjemmeside, hvor man kan skanne dåsen, om den manglende dåse i serien med nummer tre ...

"Storytellingen, som bygges op omkring produktet, underbygger jo hele oplevelsesøkonomien og alle de ting, man arbejder meget med økonomisk i dag. Og det vil også være alle disse historier, som vi kan bruge og genfortælle den dag, vi indtager USA eller andre nye markeder. Vores største hemmelighed er måske i virkeligheden, at vi leverer en totaloplevelse, og at vi den meget konservative slikbranche er lysår foran alle de andre konkurrenter", lyder det fra Johan Bülow, som blev født med en iværksættersutteflaske i munden.

"Min mor Pernille er glaspuster, og hun har flere butikker på Bornholm. Den ene tæt på min egen i Svaneke. Min far Henrik er gammel bankmand og uddannet merkonom. Jeg tror, at de blandede gener fra en meget kreativ mor og en far med begge ben på jorden og styr på tingene har været rigtig gode for mig.

Jeg har altid haft hovedet fyldt med ideer, og jeg har 10 andre lige så spændende og helt anderledes projekter liggende i skrivebordsskuffen. Så den dag, jeg er 40, tror jeg faktisk også at jeg har gang i en hel masse andre ting", siger Johan, som altid har besiddet drømmen om at få sit eget.

Allerede som 15-årig forpagtede han en lille strandkiosk på Hullehavnen i Svaneke, hvorfra han solgte is, sodavand, slik, toast og andre gode sager.

"Jeg betalte 10.000 kroner for forpagtningen. Pengene lånte jeg af min mor, og så fik vi lavet en lille kassekredit, så jeg kunne købe nogle sodavand og is. Og så sad jeg ellers dernede 12 timer hver dag hele sommerferien, og jeg passede meget på og sparede også på strømmen. Det værste var dog, at jeg også sparede forsikringen væk, og så havde vi to indbrud i løbet af sommeren, så jeg tjente ikke en krone. Jeg tror, det var min mor, der skubbede meget på. Jeg havde selv enormt meget lyst, men som 15 årig er det ikke en selv, der sørger for, at man betaler 10.000 i en forpagtning. Så hun skubbede mig i den rigtige retning, hvilket jeg bestemt også vil gøre for mine egne børn en skønne dag.

Og det var da utroligt fedt selv at kunne pege og tage beslutningerne, når Frisko-manden kom ned og spurgte, om han måtte hænge skilte op. Det er jo i virkeligheden det, det hele handler om, og som også driver værket i dag. At jeg selv får lov til selv at vælge som iværksætter, som entreprenør."

Læs mere om Johan Bülow og andre succesfulde selvstændiges historier i ”Selvstændige – med vilje” af Bo Østerlunds.

Bogen kan købes for kr. 199,- på www.dana.dk fra d. 18.11.2011.

Indlevering af betalingspåkrav er fremgangsmåden du kan bruge, hvis du hurtigere og enklere vil inddrive dine krav hos skyldnere. Anvendelsesområdet for forenklet inkasso udvides - nu for krav på op mod 100.000 kr.

Af Morten Søndergaard Olsen
AGENDA Advokater

Reglerne om betalingspåkrav (Forenklet inkassoproces) blev indført i 2004 og trådte i kraft den 1. januar 2005. Formålet med indførelsen af reglerne var at lette inddrivelsen af ubestridte penge-krav, og ordningen retter sig derfor primært mod de sager, hvor kreditor ikke påregner indsigelser fra skyldnerens side.

Ved inddrivelse af fordringer op til 50.000 kr. har det således siden 2005 været muligt for kreditorer at benytte den forenklede inkassoproces ved indlevering af betalingspåkrav til Fogedretten.

Ved indlevering af betalingspåkrav betales en retsafgift på mellem 400 kr. og 700 kr. afhængig af kreditors valg for processen.

Pr. den 1. oktober 2011 er beløbsgrænsen for den såkaldte forenklede inkassoproces forhøjet fra kr. 50.000 til kr. 100.000.

I praksis betyder det, at virksomheder og private med tilgodehavender på op til kr. 100.000 (ekskl. renter og omkostninger) fra og med 1. oktober 2011 kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten med forholdsvis kort fremstilling af sagen samt en opgørelse af kravet, herunder renter og omkostninger ved inddrivelsen.

Mødes betalingspåkravet ikkemed indsigelser fra skyldneren, får man dom for sit tilgodehavende og kan fortsætte sagen i fogedretten. Kommer skyldneren med indsigelser, vil sagen derimod overgå til civilretten til videre behandling som almindelig civil retssag for at opnå dom over skyldneren.

En EU-dom har pålagt Danmark at ophæve forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Fra 1. juli 2011 er det derfor blevet lovligt at bruge både rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i sin markedsføring.

Af Morten Søndergaard Olsen, advokat hos AGENDA Advokater

Købsbetingede konkurrencer

Det er nu tilladt at betinge deltagelse i en konkurrence af et køb. Vinderen af konkurrencen kan udpeges ved lodtrækning eller et andet tilfældighedsmoment eller ved at den pågældende har præsteret den bedste besvarelse, tegnet det bedste billede eller udtænkt det bedste slogan osv. Der er heller ikke længere nogle beløbsgrænser mht. præmiestørrelse.

Forudsætningen er dog som ved alle salgsfremmende foranstaltninger, at der gives tilstrækkelige oplysninger om konkurrencen, at der ikke sker en vildledning af forbrugeren på grund af udeladelse af væsentlige oplysninger, og at der ikke bruges urimelige vilkår.

Og hvad skal der så oplyses om?

Konkurrencer skal markedsføres således, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren.

I praksis betyder dette, at der ved brug af konkurrencer i markedsføringsøjemed skal oplyses om følgende:

• Konkurrencebetingelser og vilkår (fx adgangen til deltagelse)

• Eventuelle aldersmæssige og geografiske begrænsninger

• Konkurrencens tidsmæssige udstrækning

• Præmiens værdi

• Gevinstchancen, herunder antallet af gevinster

• Udvælgelsesproceduren i forbindelse med tildeling af gevinster

• Afgørelsestidspunktet, dvs. hvornår vinderen udpeges og hvornår dette offentliggøres og hvor offentliggørelse finder sted.

• Betingelser for levering, afhentning samt forældelse af gevinster

Rabatkuponer

Rabatkuponer kan nu bruges som salgsfremmende foranstaltning. Rabatkuponerne må ikke vildlede og alle relevante informationer skal være lettilgængelige for forbrugerne.

Ønsker man at gøre brug af rabatkuponer i sin markedsføring, er der ligeledes en række oplysninger, der skal stå på de rabatkuponer man spreder, uanset som de er fysiske eller elektroniske rabatkuponer.

Det afhænger altid af den konkrete situation, hvilke oplysninger, der er væsentlige og bør fremhæves, men som udgangspunkt skal følgende ting stå på kuponen:

• Rabatudsteder.

• Betingelser og begrænsninger knyttet til rabatten (fx krav om betalende ledsager eller andre omkostninger, medlemskab af en forening/klub, begrænsninger i forhold til andre rabatordninger m.v.)

• Gyldighedsperioden

• Hvordan rabatten opnås

• Hvordan rabatten indløses

• Hvilke produkter rabatkuponen dækker

• Hvilke butikker, rabatkuponen kun bruges i (fx udvalgte butikker eller i fysiske butikker ctr. internetbaserede butikker).

Ligesom ved brug af andre former for salgsfremmende foranstaltninger skal den erhvervsdrivende sørge for, at betingelserne for at deltage i konkurrencerne henholdsvis benyttelsen af rabatkuponerne er let tilgængelige for forbrugerne. Samtlige væsentlige betingelser for konkurrencen henholdsvis rabatkuponer skal således fremgå ved første præsentation uanset medie.

For mere information kontakt:

AGENDA Advokater
www.agendaadvokater.dk

Morten Søndergaard Olsen, advokat
mso@agendaadvokater.dk
+45 40 40 94 59

Bliv sælger med succes

Håndtering af afvisning

Det er mit indtryk, at mange virksomheder i dagligdagen har problemer med sælgere, der er blokerede i at sælge. Man forsøger så at løse op for det ved at sende dem på et salgskursus. Det virker for nogle, men bestemt ikke for alle. Hvis man som sælger er blokeret i at tage telefonen og sælge, er det sjældent nye smarte metoder, der løser problemet.

Ofte handler det om, at man har fået alt for mange afvisninger i forhold til antallet af succesoplevelser. Eller at de afvisninger, man har oplevet, har været så store, at de overskygger ens succeser. Hvordan kommer man så videre? Dygtige sælgere kigger altid efter forbedringer i deres fremgangsmåde. Det er derfor, de er blevet dygtige. Ingen fødes som supersælger.

Selvfølgelig kan der være ting i den ydre verden, der umuliggør et salg, men den sælger, der ved, hvordan man finder nye måder at håndtere problemsituationer på, vil efter min opfattelse nå længst i sin karriere.